Annonce
Ugeavisen Svendborg

Budskab i ny digtsamling: Skyd ikke dine smerter fra dig

Kis Henriksen har udgivet digtsamlingen "Skyd ikke dine smerter fra dig". Privatfoto
Kis Henriksen har på eget forlag udgivet digtsamling, hvori man opfordres til at lytte til det og sit indre barn.
Annonce

Lundeborg: Kis Henriksen, der er bosat i Lundeborg, har på eget forlag netop udgivet en digtsamling med titlen "Skyd ikke dine smerter fra dig".

- Forlaget oprettede jeg den dag, jeg gik på pension. Herfra har jeg udgivet fem af de otte bøger jeg har skrevet. Den allerførste blev udgivet fra Gyldendal og den næstsidste, skrevet sammen med to andre, fra et selvudgiverforlag, fortæller Kis Henriksen i en pressemeddelelse.

Hnedes bøger tager alle afsæt i hendes viden fra kunstterapistudiet og cand.pæd. studiet i billedkunst samt 35 års erfaringer med undervisning af forskellige målgrupper, hvor kunstterapeutiske metoder har været til stor inspiration anvendt i en pædagogisk sammenhæng.


- Med de to sidste bøger har jeg haft fokus på, hvordan det skrevne ord og det skabende billedudtryk går hånd i hånd. De to udtryksformer ikke alene spejler hinanden, men er til gensidig inspiration.

Kis Henriksen


- De fleste af bøgerne er inspireret af faglige erfaringer, som også har omfattet arbejde med handicappede, flygtningebørn- og voksne samt førskolebørn.

- De to sidste bøger, "Bjergbestigersken" fra 2016 og den nye digtsamling, har som tema erfaringer fra mit kunstterapeutiske billedarbejde i eget værksted samt livets eksistentielle overvejelser, fortæller Kis Henriksen.

Annonce

Ord og billeder går hånd i hånd

Digtsamlingen består af tre mindre digtsamlinger med overskrifterne "Efterårskvinden" fra 1985, "Blue Lady" fra1995 og "Vintertid" fra 2017 og er alle fortællinger om, at det, man bringer frem, redder en, mens det, man ikke bringer frem, ødelægger en.

Digtsamlingen har med arvingernes tilladelse fået samme titel som Villy Sørensens digt "Skyd ikke din smerte fra dig" fra 1980.

- Et meget smukt indledende digt, som fortæller om det at lytte til det indre barn, samt tilskyndelse til at udtrykke sig ved hjælp af kunstens sprog, forklarer Kis Henriksen.

- Med de to sidste bøger har jeg haft fokus på, hvordan det skrevne ord og det skabende billedudtryk går hånd i hånd. De to udtryksformer ikke alene spejler hinanden, men er til gensidig inspiration i og for den kreative proces, når ord danner billeder og billeder danner ord.

- Begge udtryksformer giver sprog til det indre liv, hvor sproget udtrykt i forskellige kunstneriske udtryk bliver til det indre livs ydre ledsager - og som derved medvirker til transformation fra en tilstand til en anden, fortæller Kis Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce