Annonce
Ugeavisen Svendborg

Kunst og mode i Brogade

Kunstner Lea Hulgaard (th) udstiller sin kunst hos Line Lysdal Ramgaard, der er indehaver af modebutikken i Brogade. I baggrunden ses to af flerer værker. Foto: Michael Thorbjørnsen
Den lokale kunstner Lea Hulgaard udstiller malerier i modeforretningen Lysdal Ramsgaard.
Annonce

Svendborg: Den lokale kunstner og designer, Lea Hulgaard, 36 år, udstiller i de kommende uger et udvalg af sine værker i modeforretningen Lysdal Ramsgaard i Brogade 37.

Lea Hulgaard begyndte med blyantstegninger i alle afskygninger, da hun var ganske ung.

- Senere fandt jeg ud af, at det at tegne og male kunne bringe mig hen til dybe, stille steder, hvor mine tanker kunne finde deres rette plads. Ved at male kan jeg forsvinde ind i min egen verden, hvor jeg glemmer tid og sted. Det giver mig frirum til at fordybe mig og tanke ny energi, fortæller Lea Hulgaard i en pressemeddelelse.

Efter skolegangen blev hun uddannet dekoratør, så det at være kreativ har altid fyldt meget i hendes liv.

- For et par år siden fik jeg en spændende opgave som dekorationsmaler på Munkholm Gods. Ideen var at føre det store lokale tilbage til den tid i 1688 hvor noget af udsmykningen blev malet direkte på væggene. Efter denne spændende og udfordrende opgave, besluttede jeg at bruge mere tid på min kunst, siger Lea Hulgaard.

Lea Hulgaard ved et af de værker, som udstilles i forretningen. Foto: Michael Thorbjørnsen
Annonce

Abstrakt og naturalistisk

Lea Hulgaard fordyber sig stadig i tegning, men holder også af at skabe abstrakte akrylmalerier, som er holdt i naturens egne jordfarver.

- Jeg arbejder i flere tynde lag og bruger ofte fingrene til at mixe farverne på lærredet. Malingen bliver til tider fortyndet yderligere med vand, og det kan give en flydende, næsten marmor-effekt. Denne proces tager ofte mange timer, da maleriet skal tørre helt op imellem hvert lag. Jeg tilføjer også tuschstreger og mønstre samt bruger naturens egne metaller, som oxideres direkte på lærredet. Der sker noget spændende i processen hver gang, og jeg ved aldrig helt hvor det ender, forklarer hun.

Malerierne inspireres ofte af naturen, hvor Lea Hulgaard zoomer ind på små detaljer og genskaber dem på deres helt unikke måde i en abstrakt sammenhæng.

- Selvom det er abstrakt, så er det ikke tilfældigt, for mine malerier refererer til noget figurativt, f.eks. en søstjerne eller havets bølger. Naturen er skabt perfekt, og vi mennesker kan kun prøve at efterligne den.

Lea Hulgaard, som til salg af sine malerier har etableret firmaet og webshoppen Leaart.dk, er betaget af kunstgenren Trompe l’oel (trick-of-the-eye) og henter bl.a. inspiration hos den danske kunstner Otto Frello, når hun maler sine naturalistiske malerier.

Til foråret er hun i øvrigt repræsenteret på Art Nordic Kunstmesse København sammen med 250 andre kunstnere fra Norden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce