Annonce
Ugeavisen Svendborg

Svendborgs badevand er blandt landets reneste

Vandtemperaturen er ikke den højeste denne sommer, men vandet ved Christiansminde er blandet det reneste i Danmark. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Fyn og øerne dominerer Friluftsrådets top 25, og Svendborg har to pladser på listen.
Annonce

Christiansminde er placeret på en 10. plads, og Smørmosen deler en 11. plads med Strib Nordstrand på den liste, Friluftsrådet har lavet over strande med rent badevand i Danmark.

Danmark er generelt set kendt for en høj kvalitet af badevand, og lige nu har Danmark 174 Blå Flag strande, hvilket er et rigtig højt antal sammenlignet med vores nabolande. Dertil kommer 18 Blå Flag havne og 12 større Blå Flag centre. Den nye, nordiske mærkningsordning Badepunkt findes i år på 39 badesteder. Det er Friluftsrådet, der i Danmark står for at certificere og kontrollere både strande med Blå Flag og Badepunkt. Det er også Friluftsrådet, der hvert år rangerer de 25 bedste badesteder målt på badevandskvaliteten, fortæller Friluftsrådet i en pressemeddelelse.

2020: Blå Flag og Badepunkt top 25

Disse 26 strande (flere delte placeringer) klarer sig bedst på vandkvaliteten:

1. Sandskær Strand, Aabenraa Kommune 2. Storebæltsbadet, Nyborg Kommune
2. Uge Lystfiskeri og Camping (privat strand med offentlig adgang), Aabenraa Kommune 4.Fyns Badestrand, Nyborg Kommune
5. Assens Næs strand, Assens Kommune 5. Skærbæk Strandpark, Fredericia Kommune
7. Skarrev Strand, Aabenraa Kommune 8. Hesselbjerg Strand, Langeland Kommune
9. Slotshagen, Svendborg Kommune 10. Christiansminde, Svendborg Kommune
11. Smørmosen, Svendborg Kommune 11. Strib Nordstrand, Middelfart Kommune
13. Søby Strand, Ærø Kommune 14. Løjt Feriecenter strand (privat strand med offentlig adgang), Aabenraa Kommune
15. Nørre Lyngvig Strand, Ringkøbing-Skjern Kommune 16. Hasmark, Nordfyns Kommune
17. Bogense Søbad, Nordfyns Kommune 17. Davinde Sø, Odense Kommune
19. Ajstrup Strand, Aarhus Kommune 20. Strandhotellerne, Nyborg Kommune
21. Eriks Hale, Ærø Kommune 22. Købingsmark Strand, Sønderborg Kommune
23. Løverodde Strand, Kolding Kommune 24. Vedersø Klit Strand, Ringkøbing-Skjern Kommune
25. Ristinge Strand, Langeland Kommune 25. Østerstrand, Fredericia

"Blå Flag sikrer, at badegæsterne får rent badevand, høj sikkerhed og gode natur-og miljøformidlingsaktiviteter, som giver danskerne mulighed for at bade på nogle af de bedste strande i Europa. Badepunkt er et godt supplement til Blå Flag. Her er ikke så mange faciliteter og mange flere små badesteder kan være med. Samtidig er både vandkvalitet og badesikkerhed helt i top," siger Niels-Christian Levin Hansen, der er formand for Friluftsrådet.

På de 174 Blå Flag strande og 39 Badepunkter bliver der igennem hele badesæsonen løbende taget badevandsprøver. Badevandsprøverne bliver analyseret for e. coli og enterokokker, og listen er lavet ud fra hvilke strande, der samlet set scorer lavest på begge parametre.



Det er hvert år skønt at se, at badevandskvaliteten i vores lille land er i top

Niels-Christian Levin Hansen


Generelt set har badevandet en rigtig høj kvalitet i Danmark, og det gør Friluftsrådets formand, rigtig glad:

"Det er hvert år skønt at se, at badevandskvaliteten i vores lille land er i top. Det er et klart resultat af Blå Flag. Med de Blå Flag er kommunerne tvunget til at måle badevandskvaliteten. Nu har vi sikret, at mange mindre badesteder også kan bryste sig af høj badevandskvalitet med Badepunkt, og det er dejligt at se, at danskerne får bedre muligheder for at besøge gode kvalitetsstrande med de blå flag og Badepunkt."

15 af de bedste badester ligger ifølge listen på Fyn, Langeland og Ærø.

Samtidig er Davinde Sø ved Odense det første Badepunkt, der har sneget sig ind på den attraktive liste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Hitpige til Harders

Annonce