Annonce
Ugeavisen Svendborg

Vild med videnskab – ude i virkeligheden

Nanna Christiansen drømmer om at blive retsmedicinsk antropolog. Oskar Hansen tænker at læse til ingeniør. Pr-foto
Oskar Hansen og Nanna Christiansen går på Sciencelinjen på Tåsinge Skolen. De er vilde med de store projekter, hvor fagene flyder sammen, og hvor der er mere tid. Og så er de ret vilde med de mange praktiske opgaver med udgangspunkt i virkeligheden.

Tåsinge:  Oskar går straks i gang med at pakke alle dimser ud. Der er kolber, ledninger og en sprøjte. Han har prøvet det før. Nanna hjælper til, men det er Oskar, der fører an.

- Vi sætter strøm til vandet. Det hedder elektrolyse. Vi deler vandet i to. Hydrogen og oxygen. Hydrogen bruger vi til at lave strøm, forklarer Oskar Hansen, der går i 9.s (Sciencelinjen).

Der arbejdes med den grønne energiproces.

Annonce

- En dag kan alle biler måske køre på hydrogen - altså brint. Og så kan vi drikke det, der kommer ud af udstødningen. Det er nemlig vand, fortæller læreren.

Sciencelinjen på Tåsingeskolen har fokus på virkelige udfordringer og opgaver.

- Vi har meget mere praktisk undervisning. Det er lige noget for mig. Jeg er ikke så god til det med røven i sædet, fortæller Nanna Christiansen, der også går i 9.s.

Mandag og fredag har klassen fokus på fag som for eksempel dansk eller engelsk. Tirsdag til torsdag flyder de naturvidenskabelige fag sammen i større projekter.

- Vi har ikke to timers matematik, en times biologi og så kemi på én dag. Vi har ét emne, hvor vi bruger flere fag, forklarer Oskar Hansen, der altid har været interesseret i naturvidneskab.

Døde grise og leverpostejsmader

Men både Nanna og Oskar fortæller, at man ikke skal være en videnskabsnørd for at søge ind i scienceklasserne. Nanna er ikke vild med matematik, men så er der så meget andet i undervisningen, hun er glad for med - især de mange ture ud i virkeligheden.

- Vi var ude på SOSU-skolen og skære i organer på en gris. Vi skulle røre organerne og løse opgaver. Det var ulækkert, men sjovt, fortæller Nanna Christiansen, der husker det bedre, når hun får tingene i hænderne.

- Det er lettere at relatere til, end når man læser om det i en bog, forklarer hun.

Der blev lavet krudt og bordbomber, da Sciencelinjen var på besøg hos HTX i Svendborg. Pr-foto

- Men det var lidt svært at spise sin leverpostejsmad bagefter, griner Oskar Hansen.

Sciencelinjen arbejder med en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Svendborg. Eleverne er  for eksempel med til Elektrisk Dag hos Sydfynsk Elforsyning, de lærer om metaller hos Skulpturstøberiet og om olie hos C.C Jensen.

- Vi har også været på alle ungdomsuddannelser til forskellige projekter. Så er det nemmere at vælge, hvad man skal bagefter. Vi kender det. Man får bare en bedre forståelse for samfundet, mener Nanna Christiansen.






Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce