Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Landsbyforening efter hårdt corona-år: - Nu skal der ske noget

- På grund af coronaen har vi ikke været så synlige det seneste år, men vi er stadig i fuld gang, siger Berith Bøge, der er aktiv i Landsbyforeningen for Skanderup, Gelballe og omegn. Et af foreningens projekter har været etableringen af bålhytten i baggrunden. Foto: Thomas Holl
- Det er vigtigt med fortsat byudvikling i Skanderup, siger Berith Bøge fra landsbyforeningen. Og der er flere projekter på tegnebrættet.

SKANDERUP: Som det er tilfældet så mange andre steder, har coronaen også sat sit præg i Skanderup.

Her er der som udgangspunkt altid stor opbakning til de mange arrangementer, der sædvanligvis finder sted i byen i løbet af et år. Men det seneste års tid har det mildt sagt været så som så med aktivitetsniveauet.

- Vi plejer at holde forskellige fester i løbet af året, blandt andet til Sankt Hans, jul og fastelavn, og så holder vi også altid en høstfest. Der var stort set ikke noget af det, der blev til noget sidste år. Det blev dog til et alternativt julearrangement, hvor julemanden kørte rundt og delte godteposer ud til børnene i området, fortæller Berith Bøge.

Annonce

I fuld gang

Hun har i otte år været medlem af bestyrelsen for Landsbyforeningen for Skanderup, Gelballe og omegn, som står bag mange af arrangementerne.


Jeg kan især godt lide det sammenhold, vi har. Man kender så mange, og man kommer hinanden ved

Berith Bøge, Skanderup


- På grund af coronaen har vi ikke været så synlige det seneste år, men vi er stadig i fuld gang. Vi har holdt en del online-møder og er indstillet på, at der nu skal gang i tingene igen, siger Berith Bøge, der har boet i Skanderup i 12 år sammen med sin familie.

- Jeg kan især godt lide det sammenhold, vi har. Man kender så mange, og man kommer hinanden ved, siger hun.

Annonce

Søger midler

Berith Bøge håber, at beboerne i området har lyst til at betale et kontingent på 125 kroner per husstand til landsbyforeningen og på den måde være med til at sikre fortsat udvikling i byen.

Derudover søger bestyrelsen også søger midler andre steder. Blandt andet hos Landsbyforum, som er et udviklingsforum under Kolding Kommune, som varetager interesser for landsbyerne i Kolding Kommune.

Og det er blevet til en del byudvikling i Skanderup gennem årene. Ikke kun i form af aktiviteter, men også etablering af eksempelvis cykelstier i området.

- Og så har vi bygget en bålhytte, etableret legeplads og multibane og plantet kastanjetræer på Kastanie Allé. Ikke mindst i kraft af en stor frivillig indsats. Men vi mener også, at det er vigtigt med fortsat udvikling, siger Berith Bøge og nævner etablering af en cykelsti mod Kolding, etablering af julebelysning, lys på stierne i området, en infotavle og en reklamevideo som eksempler på projekter, der er på tegnebrættet.

Annonce

Nye på vej

Hun håber også, at de godt 430 beboere i Skanderup snart får selskab af nye ansigter.

- Kolding Kommune udbød tidligere på året 12 nye parcelhusgrunde i Skanderup, og det kunne da være dejligt, hvis folk har lyst til at flytte hertil og måske blive en del af fællesskabet, siger Berith Bøge.

Foreløbig er hun og kollegerne i landsbyforeningens bestyrelse for alvor trukket i arbejdstøjet.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Ny forening vil sætte endnu mere gang i Vamdrup

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Kunstgræsbane i oplandet rykker et stort skridt nærmere

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vamdrup

Forsinket jubilæum: Ødis Skole rundede de 60 år

Ugeavisen Vamdrup

Ny ejer: Torvesalonen i Vamdrup bliver til Park Styling

Ugeavisen Vamdrup

Så blev det konfirmationstid i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

I anledning af Genforeningen: Ødis Bramdrup får grænsesti

Ugeavisen Vamdrup

Peder siger farvel til Vamdrup Kirke - næsten

Ugeavisen Vamdrup

Brandfolk var på øvelse i midtbyen i Vamdrup

Ugeavisen Vamdrup

40-års jubilæum

Ugeavisen Vamdrup

Gadeteater: Vamdrup-elever fik en snak med skulpturen

Ugeavisen Kolding

Jepsen giver intimkoncert i kontorlokaler

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup: Hanne siger farvel til Torvesalonen

Ugeavisen Vamdrup

Renoveringen af Ødis Forsamlingshus er gået i gang

Ugeavisen Vamdrup

Udvider forretningen: Jens har øget sit fokus på kloakarbejde

Ugeavisen Vamdrup

For andet år i træk: Crazy Hours i Vamdrup er aflyst

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup: Nu svinger Sara saksen i privaten på Hvidøre

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup: Krolfklubbens bane atter hærget af knallertkørere

Ugeavisen Vamdrup

Hvem skal være Årets Vamdrupper? Du kan stadig indstille personer

Ugeavisen Vamdrup

Mehmet fra Vamdrup har åbnet sin egen møbel-webshop: - En drøm er gået i opfyldelse

Ugeavisen Vamdrup

Vamdrup: 83 procent af fjernvarmeledning er færdig

Ugeavisen Vamdrup

Populær sport kommer til Vamdrup: Arena Syd bygger padelbane

Ugeavisen Kolding

Stepping Natur- og Idrætsbørnehus får store muligheder efter støtte fra råd og fond

Ugeavisen Vamdrup

Hotel Vamdrup er åbnet igen: Tror på travl sommer

Annonce