Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Susanna Bove har som den eneste valgt at lukke sin butik: Jeg synes, det er det sikreste

Foruden frisører, tandlæger og lignende, som er blevet pålagt at holde lukket, så er Susanna Bove den eneste forretningsdrivende i Vamdrup, som har valgt at lukke sin butik på grund af corona. Arkivfoto: Mathilde Nygaard Jespersen
Annonce

Vamdrup: Susanna Bove, som er indehaver af den nyåbnede tøjbutik Susanna B på Torvet, har som den indtil videre eneste forretningsdrivende i byen valgt at holde helt lukket for kunder. I stedet har hun fundet alternative måder at forsøge på at holde lidt gang i salget fra butikken.

- Jeg føler, at det sikreste er at holde lukket både at hensyn til mig og mine kunder, men jeg har også brug for, at der skal ske noget, så derfor valgte jeg at lave lidt modeshow på min Facebook-side for at vise en del af tøjet i butikken frem. Indtil videre har det da gjort, at der er en, der har bestilt noget, og det er bedre end ingenting, så jeg tænker, at jeg fortsætter med at forsøge med salg online, siger Susanna Bove, som havde første åbningsdag i sin butik den 28. februar:

- Det er ikke ligefrem en optimal start, men der er ikke så meget, jeg kan gøre ved det. Jeg forsøger at holde humøret højt, og jeg kan sige, at mit hjem har aldrig været renere, end det er lige nu, så det er da en fordel, siger Susanna Bove grinende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce