Annonce
Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: At skrive om andres liv...

I denne uge fortæller Kirsten Husted om exofiction og anbefaler en række bøger inden for genren. Foto: Lene Andersen
Ansatte ved Vejle Bibliotekerne anbefaler hver uge et stykke litteratur, musik eller en film i Ugeavisen Vejle. I denne uge anbefaler bibliotekar Kirsten Husted syv gode læseoplevelser inden for genren exofiktion.

Vejle: Den nye litterære tendens exofiktion vinder i øjeblikket hastigt frem og er én af de tydeligste litterære tendenser i Danmark lige nu. Men hvad dækker exofiktion egentlig over?

Exo betyder uden for dig selv og fiktion er at finde på, eller foregive noget. I modsætning til autofiktionen, hvor forfatterne skriver ud fra deres egne erfaringer, tager de i exofiktionen udgangspunkt i andre personers levede liv som forlæg for deres fiktive værker. Det drejer sig om historier, hvor en mere eller mindre grad af frihed i fiktionaliseringen af historiske fakta, hændelser og personer er tilladt.

Det, at en roman skildrer det virkelige liv er ikke nyt. Biografiske romaner har nærmest altid eksisteret, men det er måden, det bliver gjort på, der er ny. Autofiktion er en genre, som er meget populær hos læserne, og som til tider også har skabt en del debat. Leonora Christina Skovs ”Den der lever stille”, Peter Øvigs ”Min mor var besat”, Glenn Bechs ”Farskibet” (modtager af Munch Christensens debutantpris 2021) og ikke mindst Karl Ove Knausgaards banebrydende selvbiografiske romanserie ”Min kamp” er alle populære eksempler på autofiktion.

Annonce

I exofiktionen tager forfatteren modsat autofiktionen, udgangspunkt i en anden persons liv. Forfatteren fremskriver således med fiktionen som værktøj, en form for dokumentarisk roman og giver personen et ”nyt liv”. Man råder bod på nogle af fortidens uretfærdigheder ved at give en stemme til dem, der ikke blev hørt i deres samtid, for eksempel kvindelige kunstnere og videnskabsfolk.

Er der er en større længsel efter virkelighed nu end tidligere? Det at en historie tager udgangspunkt i noget autentisk, en fortælling som er baseret på en sand historie, rammer os måske på en anden måde, end hvis historien er fri fantasi og ren fiktion?

Syv gode eksempler

Hvis du vil være med til at afprøve den nye litterære tendens exofiktion, kan du roligt gå i gang med at læse én eller flere af disse romaner:

Jesper Wung Sungs ”Kvinde set fra ryggen” om Vilhelm Hammershøi og hans, indtil nu, ret ubeskrevne hustru Ida. Det er hendes liv og fortælling den smukke roman bygger på.

Eva Tinds ”Kvinden der samlede verden” giver liv til en af de mange kvinder i naturvidenskaben, der først nu får den anerkendelse, de har krav på. Marie Hammer var en meget usædvanlig kvinde for sin tid.

Lotte Kaa Andersens ”Den inderste kerne” om seismologen Inge Lehmann (f. 1888), som blev kendt for sin opdagelse af jordens inderste kerne.

Malene Ravns ”Hvor lyset er” er baseret på kunstmaleren Carl Fischers liv, og det er der kommet en gibende roman ud af. Et ensomt barndomsland og et rigt indre liv beskrives smukt og empatisk.

Søren Ulrik Thomsens ”Store Kongensgade 23”. Erindringsessays med nedslag i perioden, hvor forfatteren flyttede med forældrene fra Stevns til København. Om det år og de refleksioner, der udgik derfra.

Christina Englunds ”Slugt” om den amerikanske fotograf Francesca Woodman, der voksede op i 1970'erne i New York og som tog sit eget liv som 22-årig i 1981. Et stille, fint, og følsomt portræt af en ung plaget kunstnersjæl.

Rakel Haslund Gjerrilds ”Adam i paradis” er en historisk roman om kunstmaleren Kristian Zahrtmann, der kort før 1. verdenskrig maler sit skandaløse hovedværk "Adam i Paradis". Til læsere med interesse i dansk kunsthistorie.


Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Ugens foto: I middelalderen lå der en borg på denne plads

Annonce
Annonce
VEJLE

Se billederne: Show, sjov og sammenhold - cheerleaderne i Vejle har en fest og vil gerne dele den med publikum

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Eleverne fra Campus Vejle har styr på "trick n' treat": - Vi har et unikt samarbejde med byens butikker

Ugeavisen Vejle

Skal dyste om en af branchens mest eftertragtede priser: Topkokke skal nyfortolke kartoflen i konkurrence i Vejle

Ugeavisen Vejle

Det må jeg bare erkende: Jeg er til modeller med kvindelige former

Ugeavisen Vejle

Kan blive tvunget til at droppe Black Friday: Se hvilken speciel branche, der bare er vildt ramt

Ugeavisen Vejle

De fik hver 10.000 kroner: Lions Vejle Munkebjerg uddelte kontanter til to modtagere, og pengene kommer mennesker med særlige behov til gode

Ugeavisen Vejle

Grønt knallertkørekort: Nu skal de unge drøne af sted på el-scooteren

Ugeavisen Vejle

Simon fra Vejle kan vinde mange penge:  Nomineret til prestigefyldt talentpris

Ugeavisen Vejle

Nu er det tid til at høste frø til den vilde have

Ugeavisen Vejle

Jubilar i Vejle uddelte 30.000 kroner: De modtog pengene

Ugeavisen Vejle

Så bliver det ikke mere smart og ungt: Kendt tøjmærke åbner butik på gågaden

Ugeavisen Vejle

Se hvem stjernekokken er: Vejlenser er Danmarks bedste østerskok

Ugeavisen Vejle

Det lugter lidt af Drejeskiven: Godt nyt til alle musikelskere - ny pladeforretning åbner i Vejle

Ugeavisen Vejle

Da det gik bedst, var der 180 butikker: Nu lukker stor skotøjskæde de sidste forretninger i Danmark og Norge

Ugeavisen Vejle

Badawi åbner ny bod på street food: De milde øjne bag disken har set de mest forfærdelige ting

Ugeavisen Vejle

Sådan kan du modtage 500 kroner fra Vejle Kommune

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: At skrive om andres liv...

Ugeavisen Vejle

Heidi stak af på vinder-knallerten: Vejlenserne har stemt på Vejles bedste butikker - se hele listen her

Ugeavisen Vejle

Så mange har været i Lido Biograferne: En agent og en ninja slåsser så det brager

Ugeavisen Vejle

Irmas brevkasse: Svigerfar giver mig et klap bagi

Kultur

Ugens foto: Vejles fattiggård lå ved Sønderåen

Ugeavisen Vejle

Sådan gjorde Anna hobbyen til sin levevej: Tjener kassen i en mandeverden

Annonce