Annonce
Ugeavisen Vejle

Brevkasse: Min mand er så firkantet

Arkivfoto: Colourbox
Annonce
Annonce

Min mand er så firkantet

Kære Irma!

Når jeg trænger til nærhed og romantik, er min mand altid fraværende. Også i weekenden, hvor han ’lige skal ordne’ det ene og det andet.

Vi har været gift i 15 år, men det er da ikke længe nok til at blive træt af forholdet. Han søger altid noget, der kan optage ham, og væk fra mig. Vi har kun rutinesex, sjældent, og uden passion.

Han opdager ikke, at jeg har brug for nærhed. Provokerer jeg ham med, hvor langt væk han er, ser han på mig, som om jeg taler kinesisk. Jeg er træt af den, han er blevet. Desværre har det stået på i meget lang tid.

Overflødig kone

Kære du!

Jeg tror ikke, du er overflødig. Men I snakker forbi hinanden, hvis I overhovedet snakker. Måske savner han også dig, men ved ikke, hvordan han skal vise det efter så lang tids afstand.

Men I er nødt til at bruge god tid på at snakke om det her. Aftal på forhånd et møde med ham.

Man kan arbejde på at nærme sig hinanden, at åbne sanser og følelser, så man bedre mærker hinanden.

Jeg gætter på, du aldrig har sagt de ting til din mand, som du skriver her. Ellers ville du ikke skrive: ’Han opdager ikke, jeg har brug for nærhed’. Nej. Hvordan skulle han opdage det? Du viser ham, at du er skuffet og vred – og han har valgt at flygte fra den situation. Altså, I kører på overfladen.

Derfor: Få det sagt. Ærligt og kærligt uden at gå i forsvarsposition. Kommer det så frem, at han er skuffet over noget i forholdet, så lyt til ham. Der er vel en grund til hans afstand.

Og aftal så at være åben fra begge sider fremover – også selv om det bliver svært og med tårer – så I kan lære at komme hinanden i møde.

Venlig hilsen

Irma

Annonce

Far var utro

Hej - jeg har netop fundet ud af, at min far for længe siden var min mor utro med hendes veninde. Kvinden er stadig mors veninde, og min mor ved ingenting.

Jeg har konfronteret min far med det. Først bad han mig lade være at blande mig. Da jeg pressede på, indrømmede han, men sagde, at jeg ikke måtte fortælle det til min mor, da hun ville blive helt ude af den, hvilket der ikke var nogen grund til. Han sagde, det kun var sket én gang, og det aldrig ville ske mere, da han ikke har følelser for hende. Jeg ville ikke love at holde tæt, så nu går han og er nervøs, hvilket jeg synes, han fortjener. Skal jeg fortælle det til min mor alligevel, bare for at få rene linjer?

Signe

Kære Signe!

Din far har ret til at bede dig blande dig udenom det her. Det handler ikke om dit liv. Og de dér ”rene linjer” – hvorfor mener du, at du skal skabe dem i andres liv, og måske ødelægge noget for dem med det?

Alle har et par lig i lasten af én eller anden slags, det har du sikkert også selv. Men jeg foreslår dig at holde dig på lang afstand af det her, som åbenbart er en gammel, vissen sag, og så ellers at holde af dine forældre som de er – med det hele.

Venlig hilsen

Irma

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce