Annonce
Ugeavisen Vejle

Fold, fold, fold: Fat papiret og fold en fugl til Spinderihallerne

Kunstner og designer Lucy Read viser, hvordan du folder en papirstrane. PR-foto
Annonce

Vejle: Spinderihallerne i Vejle opfordrer alle til at folde en papirfugl - en trane - som skal hænges op på en trane-himmel i forbindelse med Pap & Papir festivalen i september.

- Fold, fold og fold. Få hele familien til at folde, lyder det fra Spinderihallerne.

Ifølge gammel japansk tro bringer det lykke at folde 1000 papirtraner - og hvem har ikke brug for både tro og lykke i denne corona-tid? I fællesskab må det kunne lade sig gøre at folde 1000 fugle, i en fælles tro på en lysere tid.

"Septemberhimlen" i Spinderihallerne er allerede reserveret.

Fra tirsdag 16. februar kan du på Spinderihallernes facebookside se en video, hvor kunstner og designer Lucy Read viser, hvordan du folder en papirstrane af et hvilket som helst stykke firkantet papir.

Spinderihallerne håber snart at kunne åbne dørene for både folk og fugle. Så snart det sker, kan du aflevere dine foldede fugle - husk at skrive navn på. /lasau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce