Annonce
Ugeavisen Vejle

Kemi i shampoo

25 shampooer får testens bedste kemibedømmelse og er gode kemivalg. Men cirka samme antal testede produkter får den dårligste bedømmelse på grund af uønsket kemi. Arkivfoto
shampoo kan indeholde uønsket kemi, der kan give allergi eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Annonce

Vejle: Så er der tid til at få kigget på vores hylder efter shampoo. Forbrugerrådet Tænk Kemi har udgivet resultaterne fra en ny test. Testen viser mange gode valg, men der er stadig brug for at være opmærksom.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har blandt andet undersøgt for ingredienser i 82 forskellige shampooer.

25 shampooer får testens bedste kemibedømmelse og er gode kemivalg. Men cirka samme antal testede produkter får den dårligste bedømmelse på grund af uønsket kemi. Bland de shampooer med gode kemivalg findes Apotekets Hårshampoo, Derma Family shampoo, Cien Sensitive shampoo, Grøn Balance Shampoo, Levevis Shampoo, Matas Luksus shampoo, m.fl.

16 shampooer indeholder desværre stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Derudover indeholder en række shampooer allergifremkaldende konserveringsmidler. L´Oreal Elvital anti-breakage repairing shampoo, Garnier Respons shampoo original med nektar, Franck Provost Expert repair shampoo er bland de mærker, som får en kritisk bedømmelse i testen.

Konserveringsmidler kan være problematiske og uønskede i produkterne. Selvom en del af de undersøgte shampoo indeholder uønskede stoffer i det enkelte produkt, udgør disse ikke en akut risiko. Men det kan bidrage til din samlede udsættelse for problematiske kemikalier – den såkaldte cocktaileffekt.

Annonce

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten er al uønsket kemi lagt sammen, dvs. hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende stoffer, som du kan støde på mange steder i din hverdag. De findes blandt andet i kosmetik, plejeprodukter, fødevarer og emballage. Produkterne er sjældent farlige i sig selv. Men effekten af din samlede udsættelse for kemiske stoffer kan udgøre en sundhedsrisiko.

I testen får 30 shampooer en middel bedømmelse. Det er primært på grund af indhold af parfume, der kan øge risikoen for parfumeallergi.

Shampoo bliver i kort tid på huden og i hovedbunden. Men mængden af parfume i shampoo kan være høj. Uparfumeret shampoo er derfor et godt valg, hvis du vil mindske din risiko for allergi. Shampoo med den bedste vurdering, A-kolbe, er uden parfume.

Annonce

Tre tips

Svanemærkede plejeprodukter er generelt gode valg, som er uden mistænkt hormonforstyrrende stoffer og en række allergifremkaldende ingredienser. I produkter med mærkerne Den Blå Krans eller AllergyCertified er der taget særligt hensyn til allergifremkaldende stoffer. Allergimærkede produkter er for eksempel uden parfume.

Brug appen Kemiluppen til at tjekke produkter. I Kemiluppen er flere end 1.000 shampooer vurderet. Her kan du gå efter produkter med den bedste bedømmelse, hvis du vil undgå uønsket kemi (A - kolbe). Du kan også vælge produkter med middelbedømmelse (B-kolbe). Disse kan dog blandt andet indeholde parfume, som det på grund af allergihensyn er en god ide at begrænse mængden af.

Gå uden om uønskede stoffer. Hvis dit produkt ikke er vurderet i kemiluppen kan du sende det ind til vurdering via appen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce