Annonce
Ugeavisen Vejle

Lokale virksomheder udlover makeover

I en konkurrence udlover tre lokale virksomheder en makeover med kosmetisk behandling og styling. Pressefoto
Gå vinteren i møde som den bedste udgave af dig selv, lyder det fra lokal kosmetisk virksomhed, som sætter en makeover på højkant i et samarbejde med frisør og tøjbutik.
Annonce

Vejle: Lyder en kosmetisk behandling samt styling ved frisør og tøjbutik som noget for dig?

I et samarbejde mellem den kosmetiske klinik N'Age, frisøren Stub by Stub og tøjbutikken Tendens får en heldig kvinde muligheden for at vinde ovenstående.

I en konkurrence søger de tre lokale virksomheder igennem Ugeavisen Vejle en model, som er åben for at gennemgå en fuld makeover.

- Vi søger en kvinde, som med tiden måske har glemt at gøre noget ud af sig selv eller ikke haft tiden til det. Det skal gerne være en person, som trænger til at blive frisket op og blive den bedste udgave af sig selv med styling fra top til tå, sige Ussa Rasmussen, der er kosmetisk sygeplejerske hos N'Age i Vejle.

Ussa Rasmussen oplyser, alle kvinder er velkomne til at søge, men at modellen, der søges, formentlig ligger i alderen 30+, da det typisk er her, man oplever udfordringer med, at aldring sætter ind. Derudover skal man gerne være en smule fleksibel i sin planlægning samt være indstillet på at bruge en del af sin fritid, da man skal gennemgå en behandlingsplan, der vil blive lagt til en konsultation hos en af de kosmetiske sygeplejersker i klinikken.

- Dette kunne for eksempel være behandlinger med Restylane, Botulinum toxin eller lignende. Modellen skal derudover også bookes ind ved Stub by Stub og Tendens, så vi i samarbejde kan style dig bedst muligt, siger Ussa Rasmussen.

Annonce

Sådan ansøger du

For at ansøge om at blive model skal du sende en mail til vejle@nage.dk med vellignende fotos af dig selv uden makeup. Billederne skal indeholde et af ansigtet henholdsvis forfra, i profil og i fuld figur. Derudover skal du skrive en kort beskrivelse af, hvem du er, hvilke udfordringer du oplever i hverdagen i forhold til aldring, hår, styling og tøj, samt hvorfor du synes, det netop er dig, der skal vælges som model.

Den 29. januar næste år kulminerer forløbet med et arrangement hos N’Age i Vejle, hvor vinderen af konkurrencen også skal sætte kryds i kalenderen. Her vises der før og efter billeder og fortælles om de forskellige behandlinger, modellen har gennemgået, samt valget af styling af hår, makeup og tøj. Den udvalgte skal også være klar på et interview med Ugeavisen Vejle i forbindelse med makeoveren.

Tilmeldingsfristen løber frem til den 28. november, hvorefter der udvælges en vinder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce