Annonce
Ugeavisen Vejle

Maria fra Vejle er blandt landets bedste, måske på grund af hendes fine næse: Hun strøg til tops i allerførste hug

Maria Theresa Olsen fra Vejle har styr på sin kaffe. Foto: Lars Saugbjerg
Maria Theresa Olsen fra Bryg Coffee House i Vejle er en af Danmarks bedste, når det gælder om at smage på kaffe. Forleden strøg hun direkte til tops ved Danish Coffee Festival, og kan nu bryste sig af at være landets tredje bedste i disciplinen "Cup Tasters".

Vejle: Byens kaffenørd, Maria Theresa Olsen - Indehaver af Bryg Coffee House i Vejle - er blandt landets allerbedste. Hun har netop indtaget podiet ved Danish Coffee Festival, hvor hun vandt en tredjeplads i "Cup Tasters".

- Det er ren kaffesmagning på tid.

32 stillede op i de indledende runder, otte gik videre til semifinalen - heriblandt Maria Theresa Olsen.

Annonce

- Jeg havde drømt om at komme i semifinalen, altså som en af de otte bedste. Jeg havde på ingen måde regnet med, at jeg ville gå videre til finalen, siger kaffe-eksperten.

Men det gjorde hun. Og dermed var hun sikret en plads på podiet.

- Det var overraskende for mig. Det var jo første gang, at jeg stillede op i denne disciplin, siger Maria Theresa Olsen, der tidligere har dystet i "DM i Barista".

Sådan foregik det

Forestil dig følgende:

Der står fire deltagere på scenen samtidig. Hver har sit eget bord, hvor der står otte sæt kaffe. Et sæt består af tre kopper sort kaffe.

- To ud af de tre kopper indeholder samme kaffe, og i den tredje er der en lidt anden. Men forskellen er meget lille, for kaffen er brygget ens og har præcis samme temperatur. Alligevel skiller en sig ud; for eksempel kan den komme fra en anden mark - men alligevel fra den samme kaffefarm. Den kan også være ristet nogle sekunder længere, forklarer Maria Theresa Olsen.

Jeg stolede på mine smagsløg, spiste ikke stærk mad - og undlod at brænde mine tunge i dagene op til konkurrencen

Maria Theresa Olsen, Bryg Coffee House

Med en ske smager konkurrenterne på kaffen, uden at løfte koppen - for den "rigtige" kaffe har en markering i bunden. Deltagerne skal ikke beskrive kaffen, men registrere smagsnoterne, og finde den kop, der skiller sig ud - hurtigst muligt...

- Man har højst otte minutter. Første- og andenpladsen i finalen lå under fire minutter - og de havde smagt rigtigt, fortæller Maria Theresa Olsen, der som nævnt tog den sidste podieplads.

Annonce

Lugtesans i spil

Den lokale kaffe-ekspert tænker tilbage på deltagelsen med stolthed.

- Det var overvældende, at det lykkedes mig at komme så langt - og så endda første gang, jeg stillede op i disciplinen. Det sværeste har egentlig været at gennemskue, hvordan jeg skulle forberede mig. Det er så godt som umuligt at efterligne konkurrencens setup.

- Jeg stolede på mine smagsløg, spiste ikke stærk mad - og undlod at brænde mine tunge i dagene op til konkurrencen, fortæller Maria Theresa Olsen.

Beviset på tredjepladsen står på hylden. Foto: Lars Saugbjerg

I 14 år har hun beskæftiget sig med specialkaffe.

- Og jeg ved, at jeg har en ret god lugtesans. Den kom i spil i semifinalen, hvor jeg faktisk ikke kunne bedømme kaffen ud fra smagen - så jeg måtte dufte mig frem, smiler hun.

Næsen for kaffe kommer i spil igen næsten år.

- Ja, helt sikkert. Jeg har fået blod på tanden, når det gælder "Cup Tasters", siger Maria Theresa Olsen, der i øvrigt også fremhæver vigtigheden ved at netværke på festivalen.

- Det er her, jeg møder ligesindede og bliver præsenteret for branchens nyeste trends.


Annonce
Ugeavisen Vejle

Kendte erhvervsfolk har holdt på hemmelighed i flere måneder: Nu afslører de planerne om at give Vejle et varigt Tour de France-minde

Annonce
Ugeavisen Vejle

Fie har en dyster side i sig: Hendes krop har netop fået den 12. fortælling om det "mørke" i livet - 'Men jeg er stadig en smilende og mild kvinde'

Annonce
Ugeavisen Vejle

Se kortet over Vejles bedste strande: Her kan du bade i rent badevand

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE

Vejlensere har strikket over 10.000 gule lapper: Sådan skal de nu syes sammen til en gigantisk Tour de France-førertrøje

Ugeavisen Vejle

De græssende dyr hjælper naturen på vej

Ugeavisen Vejle

Biblioteket anbefaler: Videnskab i børnehøjde

Ugeavisen Vejle

De har mere end 25 års erfaring med skønhed: Tager også mændene under kærlig behandling

Ugeavisen Vejle

Færre unge søger mod de gymnasiale uddannelser i Vejle: På ét gymnasium er rektor dog 'lettet og meget tilfreds'

Ugeavisen Vejle

En billig by- og pendlerbil: Hyundai Bayon er et frisk pust i gadebilledet

Ugeavisen Vejle

Ugens læserfoto: Vi maler byen gul

Ugeavisen Vejle

Vejle-restaurant i midtbyen er lukket: 'Jeg lavede danske mad, som mor ville have serveret den, men det var ikke nok'

Ugeavisen Vejle

Charlotte sagde sit job op og brød med kæresten: 'Nu gider jeg simpelthen ikke mere'

Ugeavisen Vejle

Ugens foto: Forårsstemning på Nørretorv

Annonce