Annonce
Ugeavisen Vejle

Torvehallerne bag ny whiskyshop

Butikken holder åbent på alle hverdage fra klokken 9 til klokken 15. Her vil kunderne kunne tale whisky med Thomas Korsgaard, National Brand Ambassador i Danmark. PR Foto

Shoppen har over 200 aftapninger på hylderne. Torvehallerne klar med sin tredje whisky festival.

Annonce

Vejle: Torvehallerne har åbnet en ny whiskyshop. Shoppen er åbnet i arkaden med indgang i Fiskergade, hvor man i al hemmelighed har brugt de seneste to måneder på at stille whiskyflasker på hylderne.

Her kan kunderne fornøje sig med over 200 forskellige whiskyaftapninger samt et flot udvalg af rom, armagnac, cognac og gin.

- Alle aftapninger kommer fra The Scotch Malt Whisky Society i Skotland, i daglige tale SMWS, fortæller Terje Thesbjerg, direktør i Torvehallerne.

Butikken holder åbent på alle hverdage fra klokken 9 til klokken 15. Her vil kunderne kunne tale whisky med Thomas Korsgaard, National Brand Ambassador i Danmark.

Thomas Korsgaard begyndte som ambassadør for SMWS Denmark i 2014, og har siden september 2015 arbejdet fuldtid for den danske afdeling. Han har en fortid i IT-branchen, hvor han fra 1997 til 2015 arbejdede for CSC.

- Jeg beskæftigede mig med It-brancen 37 timer om ugen. De resterende 131 timer i ugen, brugte jeg på familien, whisky, whiskyrejser og så lidt mere whisky.

- Det er meget få af mine bekendte, som har fået muligheden for at deres primære hobby bliver deres daglige profession. I dag bliver ugens 168 timer fordelt på to ting, familien og min passion for whisky, forklarer Thomas Korsgaard.

Danmarks Største Whiskyklub

Den danske afdeling af The Scotch Malt Whisky Society, i daglig tale SMWS, har på 7. år hovedsæde i Torvehallerne i Vejle.Whiskyklubben har rundet 2.000 medlemskaber, som er særdeles aktive, når SMWS ambassadørerne turnerer landet rundt hver anden måned med nye aftapninger af de eftertragtede dråber.

Klubdagene kaldes "Casual Days", og i ordet Casual menes der afslappet hygge i selskab med godtfolk, der deler lidenskaben og nysgerrigheden om den gode, ærlige whisky.

SMWS besøger seks til otte danske byer seks gange årligt - Aalborg i nord og Tønder i syd samt Esbjerg i vest og København i øst.

Den nye shop tilbyder over 200 forskellige whiskyaftapninger samt et flot udvalg af rom, armagnac, cognac og gin. PR Foto
Annonce

Stor interesse for dråberne

Torvehallerne besøges årligt af over 120.000 hotel-, restaurations- og konferencegæster, og for dem vil den nye whiskyshop blive endnu en seværdighed i det store forlystelsesetablissement.

Samtidig med indvielsen af Vejles nye whiskyshop inviterer Torvehallerne fra torsdag den 31. januar til søndag den 3. februar 2019 til whiskyfestival.

Det er tredje gang whiskyfestivalen finder sted, og i år er festivalen blevet udvidet med en ekstra dag, da der i 2018 var udsolgt alle dage.

Deltagerne kan smage over 300 forskellige aftapninger af Single Cask Malt Whisky og endvidere med et tilkøb deltage i 13 forskellige smagninger fordelt fra torsdag til lørdag.

- Vi har igen i år glæden af at få besøg af to skotske SMWS ambassadører, som hver især vil holde smagninger i løbet af festivalen, fortæller Terje Thesbjerg, der er medstifter af SMWS Denmark.

Han nævner, at man sidste år solgte over 40 værelser til udlændinge, som deltog i festivalen, heraf var godt syv ud af 10 fra Skotland.

- Vi kan allerede nu se, at det samme er tilfældet i år. Vi har sågar i år deltagere fra Australien, Schweiz, Tjekkiet og Tyskland.

- Der er et maks antal billetter til salg per dag, da vi ønsker, at alle deltagere skal have mulighed for albuerum og for at spise i en af vores tre restauranter, fastslår Terje Thesbjerg.

I forbindelse med whiskyfestivalen får man besøg af den skotske musiker og whiskyelsker Robin Laing. Koncerten foregår fredag 1. februar klokken 21.

Robin er sanger og entertainer, en slags skotsk version af Niels Hausgaard. De gode sange om hverdagens og whiskyens spidsfindigheder forenet med anekdoter gør, at alle deltagerne i koncerten efterlades med et smil på læben samt ømme mavemuskler.

Festivalen er åben for alle. Billetter til festivalen kan købes på www.smws.dk og koster 150 kroner inklusive tre smagsprøver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce