Annonce
Ugeavisen Vejle

Vejle-restauratør optimistisk trods covid-19: Hviid's Vinstue fik beskedent overskud

Restauratør René Hviid, ejer af Hviid's Vinstue, håber, at flammen snart igen kommer til at springe fra sauterpanden. PR-foto
Overskuddet hos Restaurant Hviid's Vinstue blev på knap 40.000 kroner, og er blevet brugt på at genskabe restaurantens egenkapital.
Annonce

Vejle: Covid-19 har kostet Restaurant Hviid's Vinstue dyrt på bundlinjen, nemlig efter at restauranten var tvangslukket i en periode i foråret og igen er tvangslukket i disse uger. Og restauratør René Hviid forventer ikke at kunne åbne igen før til april.

- Vores takeaway bidrager positivt til omsætning og indtjening, men lige nu glæder vi os bare til at kunne åbne selve restauranten igen, også selv om januar og februar normalt er stille måneder, siger René Hviid.

Restauranten havde i det seneste regnskabsår en bruttofortjeneste på 971.323 kroner mod 1.119.371 kroner i 2018/19, og det resulterede i et overskud efter skat på 37.438 kroner. Overskuddet er blevet brugt til at genskabe og styrke egenkapitalen, der lige nu er negativ med 12.297 kroner.

Bruttofortjenesten er i korte træk lig med det, man omsætter for, når man har trukket de direkte omkostninger på vareforbruget fra.

- Så længe, vi kan holde gang i gasblussene i forbindelse med vores takeaway, skal vi nok klare os, og så begynder vaccinen forhåbentlig også snart at fungere, lyder det optimistisk fra restauratøren.

Restaurant Hviid's Vinstue har ikke modtaget hjælpepakker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bager med på madspilds-app

Annonce