Annonce
Ugeavisen Vejle

Viseaften med ny pianist

Pianist Iryna Johansen fra Egtved. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Vejle: For første gang skal Visens Venners sangere akkompagneres af pianisten Iryna Johansen fra Egtved. Hun er visevennernes nye konservatorieuddannede pianist. Iryna Johansen afløser Signy Jensen, som efter mange år i foreningen har valgt at gå på pension.

Sæsonens første viseaften har overskriften ”Driftsforstyrrelser”. Det er den rutinerede visevært Tonny Andersen, som har sammensat et humoristisk program.

- Hvem siger, at det kun er DSB, der har patent på driftsforstyrrelser. Der kan også komme ”driftsforstyrrelser” i samspillet mellem kønnene. Det er det, viseaftenen handler om. Drifter, der styres af charme, varme, hygge, trofasthed, falskhed, svigt, længsler og mange andre drifter, der kan have store konsekvenser, lyder det fra Tonny Andersen.

Den rutinerede visevært Tonny Andersen har sammensat et humoristisk program under overskriften "Driftsforstyrrelser". Foto: Per Nygaard

Viseaftenen ”Driftsforstyrrelser” foregår på Domus, Ved Sønderåen 9. oktober. Selve programmet starter klokken 19.30. Dørene åbnes til salen klokken 18. Der kan stadig spises medbragt mad og købes drikkevarer. Alle coronaretningslinjer overholdes. Det er for øjeblikket nødvendigt med tilmelding til viseaftenen. Det kan ske ved henvendelse på mail bjchrist@stofanet.dk eller telefon 22 976 297 mellem klokken 18 og 19. Man kan på Facebook eller foreningens hjemmeside holde sig løbende orienteret om Visens Venner Vejles seneste covid-19 tiltag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Fang Vejle: Bare tag et foto

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce