Annonce
Ugeavisen Vejle

Yoga: Kun få mænd mander sig op

Dette er et sjældent syn, ellers også dyrker de ikke yoga. I hvert fald er der langt mellem mændene på yogamåtterne i Danmark. Kun to procent dyrker motionsformen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Ikke mange mænd dyrker yoga. Undersøgelser viser ellers, at motionsformen kan virke på mental og fysisk sundhed såvel som på personlig udvikling.
Annonce

Vejle: Ingen dameblade har undladt at fortælle om yogaens positive effekter, og måske er det netop derfor, at så mange kvinder dyrker yoga.

Eller måske skyldes det bare, at kvinder er født lidt mere smidige, opmærksomme og nysgerrige på kroppens reaktioner ved vejrtrækning og meditationsteknikker. Måske synes mænd bare ikke, at yoga er maskulint.

Tallene taler i hvert fald deres tydelige sprog: Seneste undersøgelse om danskernes motions- og sportsvaner fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 15 procent af kvinderne dyrker yoga, mens kun to procent af mændene strækker sig ud på yogamåtten.

Som stiv mand er det demotiverende - selv om yoga ikke er en konkurrencesport - hvis der står en kvinde ved siden af, der kan få benene på nakken. Så hvis man vil mande sig op til mandeyoga, er det nok en god idé at tilmelde sig et rent mandehold, og fokusere på, at yogaen kan gøre dig endnu bedre til andre træningsformer.

Uanset om mænd dyrker yoga eller ej, har yoga de senere år fået status som en trendy aktivitet i vækst. Det er kun sjældent forbundet med spiritualitet, røgelsespinde og mystik. Rigtig mange studier peger på yogaens positive effekter. Undersøgelser viser, at motionsformen kan virke på mental og fysisk sundhed såvel som på personlig udvikling. Forskere peger også på, at yoga giver en kropsbevidsthed, som gør, at man kan reagere fornuftigt på kroppens signaler og derved tage begyndende fysiske eller psykiske symptomer i opløbet.

Annonce

Historien bag yoga

Yoga stammer fra Indien, hvor den kan spores cirka 5.000 år tilbage i tiden.

Ordet "yoga" kommer af ordet "yuj" fra det klassiske indiske sprog sanskrit og betyder "at forene".

En udøver af yoga kaldes en yogi.

Annonce

Yogasutra:

Den ældst kendte systematiske beskrivelse af yoga findes i værket Yogasutra, som menes at være skrevet af filosoffen Patanjali (muligvis år 300-400 e.Kr.). Yogasutra er én af i alt seks klassiske filosofiske tekster i Hinduismen.

Ifølge Yogasutra er det overordnede mål med yoga at opnå en slags overmenneskelig tilstand, hvor sjælen kommer væk fra den materielle verden og forenes med universet. Tilstanden opnås ved koncentration og meditation, men det er også en forudsætning at have en sund og moralsk livsstil.

Yogasutra beskriver otte trin i yoga:

Moralske leveregler (yama)

Etiske leveregler (niyama)

Yogastillinger til at styrke kroppens fysik (asana)

Åndedrætsøvelser (pranayama)

Kontrol over sanserne (pratyahara)

Koncentration (dharana)

Meditation (dhyana)

Højere bevidsthed (samadhi)

Den klassiske yoga, som er beskrevet i Yogasutra, kaldes Raja-yoga, og lægger mest vægt på de mentale og spirituelle dele. Gennem tiden er der udviklet mange forskellige retninger indenfor yoga, som tager udgangspunkt i den klassiske Raja-yoga, men som fokuserer på forskellige dele af den.

Annonce

Hatha-yoga:

I den vestlige verden er den mest anvendte yogaform Hatha-yoga.

Hatha betyder på sanskrit "anstrengelse" eller "styrke". Hatha-yoga er beskrevet i sanskrit-teksten Hathayoga Pradipika, som stammer fra omkring 1200-1400-tallet. Hatha-yoga fokuserer på yogaens fysiske øvelser (asanas) og åndedrætsøvelserne (pranayama). Indenfor Hatha-yoga er der gennem tiden opstået forskellige retninger, bl.a. astanga-yoga, iyengar-yoga og power-yoga.

Særligt de seneste cirka 50 år har Hatha-yoga vundet udbredelse i den vestlige verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejle

Bager med på madspilds-app

Annonce