En af de mest almindelige galler ser ud som små æbler eller runde kugler. Der findes mange forskellige insekter, der benytter sig af princippet med at bo i galler.
Annonce
-
Her ses en voksen galhveps ved siden af et galæble. Den lille galhveps måler kun 3-4 mm. Foto: Finn Lillethorup -
Et fint lille galæble på et egeblad. En lille galhveps har påvirket egebladet med hormoner, så det vokser og danner den lille galle, der nærmest vokser ud af egebladet. Foto: Finn Lillethorup -
Inde midt i egegallen er der et lille rum, hvor galhvepsens larve lever sit liv. Her ses en gennemskåret galle og en lille nyklækket galhveps, der stadig har helt sammenkrøllede vinger. Foto: Finn Lillethorup -
En af de mest almindelige galler ses på agertidsel, hvor tidselbåndfluernes galler får stilken til at svulme op og danne en galle, der huser en lille flok larver. Foto: Finn Lillethorup -
Tidselbåndfluerne ses hen over sommeren, hvor de typisk kravler rundt lige under blomsterne på tidslerne. De lægger deres æg og larver på både agertidsel og kærtidsel, der så danner galler på stænglerne. Foto: Finn Lillethorup -
Den mærkværdige bedeguargalle eller rosengalle, som typisk ses på vilde roser. Inde i gallen lever en lille koloni af rosengalhvepsens larver. De overvintrer i gallen og kravler ud det kommende forår. Foto: Finn Lillethorup
