Annonce
Ugeposten Skjern

Jens Byskov A/S og kollegaer monterer over 300 hjertestartere i Danmark

Hjertestarterne er ved at blive hængt op flere steder i vores område og er let tilgængelige for offentligheden, fortæller Jesper Buster Pedersen, medejer af Jens Byskov A/S. Pressefoto
Annonce

Hjertestarter: Det lokale firma Jens Byskov har sammen med 39 el-installatører og kollegaer i TS-gruppen indgået et samarbejde med Hjerteforeningen. Ved Landsuddelingen ”Gå dig til en hjertestarter” er der uddelt mere end 300 hjertestartere, som Jens Byskov og kollegaer fra TS-gruppen monterer i hele landet.

I den forbindelse har Jens Byskov A/S og TS-gruppen doneret over 300.000 kr. som bliver brugt til montering af hjertestarterne.

- Vi har indtil nu monteret syv hjertestartere i blandt andet Ringkøbing, Hvide Sande og Holstebro og vi glæder os over at give noget til lokalsamfundet, fortæller Peter Byskov, medejer af Jens Byskov A/S.

- Vi vil rigtig gerne støtte Hjerteforeningens projekt med at få flere hjertestartere hængt op og derfor har vi doneret monteringen af alle hjertestartere her i området, siger han.

- Det specielle ved Hjerteforenings Landsuddeling er, at det er frivillige, som brugte søndag den 28. april 2019 til at samle ind til en hjertestarter. Hjertestarterne er ved at blive hængt op flere steder i vores område og er let tilgængelige for offentligheden, fortæller Jesper Buster Pedersen, medejer af Jens Byskov A/S.

Installatører i TS-gruppen er i gang med at montere mere end 300 hjertestarteree over hele landet.

Jens Byskov A/S er en del af TS-gruppen, en frivillig landsdækkende kæde med mere end 60 lokale el-installatør virksomheder.

Hjertestop og hjertestartere

- 4.000 danskere bliver årligt ramt af hjertestop uden for hospital – det svarer til ca. 11 mennesker om dagen. Én overlever.

- De fleste personer vil få varige skader eller dø, hvis de ikke får hjælp inden for 10 minutter.

- Efter ca. 6 minutter kan hjernen begynde at tage skade, og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med ca. 10 %.

- Den mest effektive behandling af hjertestop opnås, når hjertemassage kombineres med brug af en hjertestarter.

- Sandsynligheden for at overleve et hjertestop kan være op til 50-70 procent, hvis der bliver stødt med en hjertestarter inden for 3-5 minutter efter hjertestoppet.

Kilde: Hjerteforeningen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Nu åbner Rema 1000

Ugeposten Skjern

Ny elev hos Coast i Skjern

Ugeposten Skjern

Kunsten på Tarm Station

Ugeposten Skjern

To timers byvandring i Tarm

Annonce