Annonce
Ugeposten Skjern

Klaverkoncert: Musikforening er klar igen

Musikforeningen har denne gang sangerinden Andrea Pellegrini og pianisten Tanja Zapolsk på programmet den 24. maj. Pressefoto
Skjern-Tarm Musikforening præsenterer sangerinden Andrea Pellegrini og pianisten Tanja Zapolski, kendt fra det populære Tv-program "Den klassiske musikquiz".

Skjern: Musikforeningen for Skjern-Tarm har igen en koncert på plakaten, nemlig en koncert den 24. maj (2. pinsedag) på Kramp Scenen. Denne gang med et par meget kendte musikere på plakaten, nemlig sangerinden Andrea Pellegrini og pianisten Tanja Zapolski, begge to blandt andet kendt fra det populære Tv-program "Den klassiske musikquiz" med Phillip Faber som programvært.

Andrea Pellegrini er kendt i både opera- og koncertsammenhæng, ikke mindst for sit alsidige repertoire, der spænder over partier fra blandt andre Mozarts, Bizets, Wagners, Verdis og Donizettis operaer til optræden som koncertsanger med førende nordiske orkestre og ensembler. Herudover har Andrea Pellegrini gennem både karriere og studietid vist en særlig interesse for de genrebrydende kunstformer og for at bringe den klassiske musiktradition ud over rampen i nye sammenhænge. Dette har ført til udviklingen af helt nye musikalske værker i grænselandet mellem de forskellige genrer samt et samarbejde med multikunstneren Martin Hall, optræden med bandet TV2, koncerter med Beatles sange og etableringen af The Piazolla Orchestra, hvor hun – i øvrigt sammen med pianisten Tanja Zapolski – dyrker den argentinske tango.

Interessen for at optræde i nye sammenhænge deler Andrea Pellegrini med Tanja Zapolski, der er klassisk uddannet koncertpianist og optræder i ind- og udland med både solokoncerter og kammermusik. Tanja Zapolski har russiske/ukrainske rødder og havde sin debut som solist med orkester allerede som 8-årig. Hun flyttede til Danmark med sin familie som 12-årig, kom på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 15-årig og debuterede fra solistklassen i 2008. Udover at være solist med utallige orkestre har Tanja Zapolski blandt andet spillet på Roskilde Festivalen og ved diverse jazzfestivaler, har medvirket i utallige teaterforestillinger, indspillet filmmusik og rejst verden rundt med forskellige ensembler, bl.a. The Piazolla Orchestra.

Annonce

Både Andrea Pellegrini og Tanja Zapolski har vundet utallige musikpriser, både danske og internationale – og de har også begge indspillet adskillige CD'er. Ved koncerten i Skjern får publikum en række prøver på deres musikalske kunnen, idet de, som de selv udtrykker det, optræder med ”en god gang blandede bolcher med både opera, lieder og klaverstykker af kendte komponister”.

Arrangørerne gør opmærksom på:

- at koncerten afvikles i henhold til gældende retningslinjer, samt at der skal fremvises gyldigt coronapas.

- at adgang til Kramp Scenen sker via Ringkøbing-Skjern Kulturcenters indgang B (den 'gamle' indgang).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Skjern i rødt og hvidt

Ugeposten Skjern

Hele kommunen i din lomme

Annonce