Annonce
Ugeposten Skjern

På svampejagt i skoven: Om 14 dage er der masser af kantareller og pig-svampe

Naturvejleder Sabine Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum, viser gode svampesteder i Hoverdal Plantage. Om 14 dage vil der være endnu flere svampe, siger hun. Foto: Peter L. Sørensen
På en tur med naturvejleder Sabine Jensen fra Ringkøbing-Skjern Museum fandt vi masser af spisesvampe, især Indigo Rørhat og Karl Johan svampe. Om 14 dage vil der være masser af kantareller og pigsvampe, garanterer Sabine Jensen.

Hoverdal: - Her er der en flot en. Og der er også en.

En begejstret Sabine Jensen har fundet guld i skovbunden, flotte spisesvampe, mest Indigo Rørhat, der blåner, når man skærer bunden af, men også nogle flotte Karl Johan svampe.

Hun leder også efter almindelig kantarel og tragt-kantareller, som også er gode spisesvampe.

Annonce

Hun finder også nogle områder, hvor de orange kantareller er kommet frem, men de er meget små.

- Dem lader vi stå, det vil nærmest være barnerov at tage dem nu. Det er bedre at vente en uge, så vil de være store nok til at plukke, mener Sabine Jensen.

Der er små kantareller i skovbunden, men det er bedre at lade dem stå til de bliver større. Det er jo barnerov at tage dem nu, mener naturvejleder Sabine Jensen.

Hun finder også mange små pigsvampe, men de vil også blive meget større indenfor få dage om 14 dage vil der være mange flere.

- Pigsvampe står i kolonier inde i skovbunden, mens kantareller oftere står langs vejene, siger Sabine Jensen.

Der er meget tørt inde i skoven i øjeblikket. Lidt regn vil få svampene til at myldre frem, siger hun.

Vi har parkeret på P-pladsen midt i Hoverdal Plantage ved Præstevej og har fulgt den røde vandrerute ind i skoven ad Tømmervej. Da rød rute drejer til venstre fortsætter vi ligeud og går ind mellem træerne. Det er her, Sabine Jensen finder masser af Indigo Rørhat.

Vi fandt masser af Indigo Rørhatte, der er en glimrende spisesvamp.

- En fin måde at besømme om en rørhat er god, er at klappe på den. Er det en klaphat, er den fast og god, men hvis den er blød, er det en smathat og ikke værd at spise, forklarer hun.

Indigo Rørhat bliver blå, når man skærer i den, men når man steger den, så bliver den gul igen.

Mange har det lidt svært med selv at samle svampe, fordi de har frygtelige historier om folk, der er døde eller blevet meget syge efter at have spist svampe.

- Føler du dig usikker, så tag med på en svampetur med en guide, der ved noget om svampe og som kan sortere din høst efterfølgende. Har du lært at genkende en god spisesvamp, så hold dig til den, indtil du føler dig sikker til at gå videre til den næste, siger Sabine Jensen.

Hun synes, at det er en skam, at der ikke er flere, der går i skoven og samler svampe.

- Der er jo så lækkert med stuvede svampe på et stykke ristet brød, påpeger hun.

Desuden er det ikke besværligt at samle svampe.

- En kurv og en kniv og måske en lille bøtte til de små kantareller, så de ikke bliver blandet med de andre svampe, siger hun.

Sabine Jensen viser en stor Karl Johan svamp frem. De er der, hvis man kigger ihærdigt nok.

Der er mange gode svampesteder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- I statsskove som Hoverdal Plantage må alle komme og gå over det hele og samle til eget forbrug. Det samme i kommuneplantagerne som Skjern Birk Plantage, Momhøje og Tarm Kommuneplantage, siger Sabine Jensen.

I private skove må man kun færdes på veje og stier.

Høsten efter en cirka en times svampetur. Nederst til venstre de mange Indigo Rørhat. Til højre øverst Karl John svampe, dernæst en enkelt brunstokket rørhat, så almindelig kantarel og nederst pigsvampe. Foto: Peter Linderoth Sørensen.

Svampestuvning af Indigo Rørhat

Pluk nogle svampe, tag rørene og skær dem i skiver. De bliver nærmest blå. Steg dem hårdt på en tør pande, så bliver de gule igen. Når væsken er stegt helt væk, så lidt smør og lidt løg til samt lidt fløde. Smag til med salt og peber.

Servér på et stykke ristet brød.

Opskrift fra Sabine Jensen, naturvejleder.

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Signe Svendsen på Mejeriet

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Højmusikalsk ældrerådsdag med Carsten Knudsen og Det grå guld

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeposten Skjern

Vil du være møller i en 1000 år gammel vandmølle - så kom til Bork Vikingehavn

Ugeavisen Ringkøbing

Anna Lystbæk fra Spjald indtager Generator

Ugeposten Skjern

Vandhaverne er helt klar: Nu kan Skjerns nye samlingssted endelig få sin fest

Ugeposten Skjern

Til kamp mod kræft hos mænd: Lyserød Lørdag bliver til Blå Lørdag

Ugeposten Skjern

10 procent får senfølger af Covid-19

Ugeposten Skjern

Skjerns nye organist begyndte at spille orgel som 11-årig: Henrik West er også teolog

Ugeposten Skjern

Se lysshow i Vandhaverne: På lørdag indvies Skjerns nye samlingssted

Ugeposten Skjern

Koncert med harpeklang

Ugeposten Skjern

Som man siger og andre foredrag ved bibliotekerne

Ugeposten Skjern

Coronaramte Flemming Madsen er hjemme igen: Det går fremad med genoptræning, men ikke så hurtigt som før

Ugeposten Skjern

Tag på svampejagt med eksperter - Tag ud med Æ Skurrehat

Ugeposten Skjern

Matthias er Danmarks bedste tømrerlærling: Jeg har træ i blodet

Ugeposten Skjern

Landsbyklyngen Friskvind arrangerer guidede cykelture - første gang fra Dejbjerg Kirke

Ugeposten Skjern

Vind en tur i en vandflyver og se Vestkysten fra oven

Ugeposten Skjern

Festlig aften: Kendisser kommer til Open by Night i Skjern

Ugeposten Skjern

Mejeriet i Tarm: Skolebørn skal til hip-hop-koncert med HipSomHap

Ugeposten Skjern

Fra reb og børster til cykler og legetøj: Sahl har været i gang i 125 år

Ugeposten Skjern

Børn har brugt sommeren på at læse: Mange deltagere i Sommerlæselyst-konkurrence

Ugeposten Skjern

Prøv ildbowling og bålmagi til åbent hus hos De grønne pigespejdere

Ugeposten Skjern

Uhæmmet i Hemmet: Mere natur i haver og på stadion skal gavne biodiversitet i den vildeste landsby

Ugeposten Skjern

På svampejagt i skoven: Om 14 dage er der masser af kantareller og pig-svampe

Annonce