Gratis oplevelser i skoven
Skjern: Kom til Naturens Dag 9. september i Bundsbæk Naturpark, der byder på et væld af oplevelser dagen igennem. Du kan være med til at indvie en ny aktivitetshytte, prøve bueskydning, gps-løb og snitteaktiviteter, eller studere boderne med naturens egne ingredienser som honning, kryddersalt, marmelade, snaps og øko-grønsager. Du kan også tage med på tur efter snapseurter, teurter, se landart og rakker-huse og nyde øl, vand, pandekager, skvalderkålbrød og Slagter Sørensens varme pølser.