Katholt-børn trænede med Skjern Håndbold
Børnehaven Katholts førskole-gruppe besøgte tirsdag Skjern Håndbold, hvor de 28 børn og fire pædagoger havde en rigtig god formiddag i Skjern Hal 1. På seks opstillede baner muntrede de sig med forskellige udfordringer med en bold. Børnene testede, hvor hårdt de kunne skyde med en bold og kunne vise, om de kunne ramme præcist, hoppe eller løbe i zick-zack. Efter udfordringerne i hallen var der røde kinder og glade ansigter på børnene. De medbragte madpakker blev nydt i Skjern Håndbolds klublokale, hvor børnene fik svar på deres mange spørgsmål, kiggede på gamle billeder og løftede de tunge pokaler fra pokalskabet.
Mest læste
-
Fremover tager Verdis skraldet: Nogle borgere får andre tømmedage
-
Læser spørger juristen: Hvor længe skal jeg vente på aktindsigt hos kommunen?
-
Ny café er med til at gøre Kraftværket til mere end sport
-
"Grevinde Danner" kommer på besøg i Skjern
-
Peter Plys fylder 100 år. Det fejres på kommunens biblioteker i efterårsferien