Munter afslutningsfest i Minihøjskole
RÆKKER MØLLE: Afslutningen på den 31. sæson i Rækker Mølle Minihøjskolen blev en særdeles velbesøgt succes. 130 festklædte mennesker mødte op til festmiddag med humoristisk og værdiladet underholdning i form af Skjern Mandskor og en særdeles veloplagt Anders Bonde fra Hadsten, der fortalte over emnet: »Når humoren ler, er det sjældent kun for sjov.«