Skipper skæg show
Videbæk: Skipper Skæg har lagt kursen mod Videbæk og lægger til kaj på Videbæk Bibliotek tirsdag 16. oktober klokken 14. For 20 kilo siden var Skipper Skæg luftakrobat på høj, stram line, men da knæene begyndte at knirke, valgte han en mere jordnær karriere. Først som den musikalske klovn Augustin, dernæst et par sæsoner som Pjerrot, for at ende med den langtidsholdbare sørøverfigur Skipper Skæg. Han er en meget rar og noget kikset sørøver, der fortæller skrøner fra sit liv på de syv have. Med sig har han den tissetrængende og lakridsspisende bugtaler-papegøje Sonya, der blander sig i alle Skippers skrøner, og en skattekiste med usynlige dyr.
Mest læste
-
Spørg juristen: Kan jeg trække opsigelse af min lejlighed tilbage, fordi den nye ikke er klar?
-
Soroptimisterne hjælper piger i Burkina Faso med et eftermiddagsmøde
-
Museumsforening tager på aftentur til flymuseet
-
Fotoudstilling på Kunstpavillonen: Spejlinger ved himlens fod
-
Haveselskabet besøger arboretet og en åben have i Videbæk