Solokoncert med Michael Falch er udsolgt
Med sin gamle akustiske Martin-guitar fra Malurt-dagene som eneste »makker« går Michael Falch på scenen i Vostrup Musikhus. Anmelderne og publikum er enige om, at der er en særlig bevægende ånd og et intenst nærvær over Michael Falchs solokoncerter. Falch synger om tilværelsens psykologiske spændingsfelter og krydrer koncerten med humoristiske anekdoter og barske livshistorier mellem numrene. Nyklassikere som »Over Vesterbros Torv«, »Binder Mig Aldrig Igen« og »Hvad Har Du På Hjerte« har givet rockveteranen sin anden ungdom. Michael Falch har også med stor succes turneret med klassiske danske sange og numre fra hans store bagkatalog som »Mød Mig I Mørket«, »Superlove«, »Den Eneste I Verden«, »Ud Af Mørket« og »I Et Land Uden Høje Bjerge«. Billetterne til hans koncert i Vostrup Musikhus mandag 23. november kl. 20 er for længst udsolgt, fortæller arrangørerne Henrik Laurvig og foreningen Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord