Willy kommer med kor og sopran
Skjern: Sopran Tina Lynderup synger sammen med Skjern Kirkekor under ledelse af Willy Egmose til årets påskekoncert i Skjern Kirke. Koncerten holdes torsdag 19. marts kl. 19.30. Til koncerten vil de synge nogle af højtidens nye salmer som solosang, korsang og fællessang. Koret synger derudover også »Den blå anemone«, negro spiritualen »Were you there« og et tema fra Dvoraks symfoni »Fra den nye verden« samt »Agnus Dei« af Bizet. Willy Egmose overlod orgelbænken til Thomas Bach Madsen sidste sommer og har siden på frivilligt basis fortssat ledet voksenkoret. Sammen med Tina Lynderup har Willy Egmose udgivet dobbelt CDen »Treklang«, med 27 salmer af sig selv og Lars Busk Sørensen.