På Jernbane Allé 60 ligger Børnebutikken Lille Studio. Butikken sælger alt tøj fra nyfødt til skolestart, legetøj samt møbler til børneværelset. Den åbnede 29. august, men har fået en ret hårdt start, da den , ligesom så mange andre butikker, på grund af nedlukningen ad Danmark, også indtil videre, er lukket ned til og med 17. januar 2021.
Men som et gammelt ordsprog siger, så lærer nød nøgen kvinde at spinde. Så at holde gang i omsætningen, så kan du derfor købe varerne fra Lille Studio via click and collect og hente dem i Locals Kaffebar.
Leverer i en afstand af 25 kilometer
- Man bliver nødt til at være kreativ i disse tider og tænke ud af boksen. Og det måske egentlig sundt nok i forhold til, hvordan vi kan agere anderledes, så jeg stadig kan levere en god service overfor mine kunder, siger indehaver af Lille Studio, Sarah Simone Aastrup Lorentzen og sukker.
Sarah Simone Aastrup Lorentzen, indehaver af Lille Studio,Vi måtte simpelthen tænke kreativt og få noget andet op at køre, for jeg sælger jo ingen varer ved at stå bag et vindue og kigge ud.
- Vi oprettede derfor hurtigt en web-shop, da vi kunne se, at det ikke var så godt med den der nedlukning. Så vi måtte simpelthen tænke kreativt og få noget andet op at køre, for jeg sælger jo ingen varer ved at stå bag et vindue og kigge ud, og mine kunder ikke må komme ind, siger Sarah, der er gift med indehaver af Locals Kaffebar, Søren Lorentzen.
Hvordan foregår det så?
- Man bestiller sine varer via vores hjemmeside, også kan man hente varerne nede i Locals Kaffebar, Jernbane Allé 88, syv dage om ugen, og man får selvfølgelig en gratis to-go kaffe, fordi man henter sine varer selv, siger Sarah og slår fast, at hun også leverer i en radius af 25 kilometer fra Lille Studio. Ellers er det GLS, der står for leveringen.
Sarah fortæller, at det selvfølgelig også er muligt at bytte sine varer.
Hvad glæder du dig mest til, når pandemien er ovre?
- Jeg glæder til at byde mine kunder velkommen med et smil. Så indtil det kan ske, er der ikke andet end se frem mod lysere tider og få det bedste ud af livet som det er nu. Jeg er optimistisk, siger hun afsluttende.
_