Annonce
Cykeltyverier

Københavns Politi: Vi øger vores fokus på cykeltyverier

Københavns nærpoliti var forbi Vanløse Torv onsdag 4. november, hvor de talte med borgerne om deres udfordringer med cykeltyverier omkring Kronen. Foto. Jan Mørch

Der var ikke mange handlende ved Kronen, da nærpolitiet var forbi med den mobile politistation onsdag 4. november kl. 16-18, for at tale med borgerne om deres utilfredshed med cykeltyverierne omkring Kronen.

Derfor havde betjentene havde god tid til de borgere, der kom forbi.

- Vi havde en god dialog med de borgere, som kom forbi – både om cykeltyverier og om andre emner, ligesom der også var tid til, at nysgerrige børn kunne få taget et billede ved den mobile politistation, siger leder af nærpolitiet, Carsten Reenberg.

Hvad vil Københavns Politi fremadrettet gøre for at undgå cykeltyverier ved Kronen?

- Vi ved, at emnet fylder meget for nogle borgere i Vanløse, og jeg har stor forståelse for, at det er frustrerende at få stjålet sin cykel.  Derfor sætter vi ekstra fokus på området,” udtaler Carsten Reenberg og fortsætter.

- Vi kan dog ikke garantere, at der ikke sker cykeltyverier igen ved Vanløse Torv, men vi har i nærpolitiet et øget fokus på området, og vi opfordrer fortsat borgere til at henvende sig til os, hvis de ser nogen opføre sig mistænkeligt ved cyklerne på torvet. Og så skal man selvfølgelig altid anmelde det, hvis man får stjålet sin cykel, udtaler Carsten Reenberg afsluttende

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser noget mistænkeligt

Hvis du ser noget mistænkeligt, såsom at nogen er i færd med at stjæle en cykel, skal du kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

Du kan også kontakte den lokale betjent i Vanløse, hvis du har generelle oplysninger eller en bekymring, du gerne vil vende med politiet. Det direkte nummer er 4026 8353.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Tvangsauktion af Kronen: Alt er fint

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kronen er sat på tvangsauktion: Gammel gæld har indhentet centret

Vanløse

Tvangsauktion af Kronen: Lokalplan sikrer mod boligspekulant

Musik

Albumaktuelle, Lisa Smith: Der kan være en vis lettelse i at komme overens med, at det måske ikke bliver det samme igen

Annonce