Annonce
Samfund

Giver fødselsdagsgaver til fattig kvindes tre børn: Det ligger i vores opdragelse at hjælpe andre

- Karina er en kvinde, der kæmper for dagen og vejen, men det stopper jo ikke, fordi det ikke er jul mere. Hun har stadig kun 44 kroner om måneden at spise for, og hun virker som en kvinde, der kæmper en umulig kamp for at få det til at hænge sammen fortæller Bjarne Nielsen og Lise Monsrud der har valgt at give gaver til Karinas tre børn efter at have læst vores artikel om Karina. Foto: Chili Djurhuus
Bjarne Nielsen og Lise Monsrud har besluttet, efter at have en læst en artikel om en fattig og enlig mor, at give hendes tre børn fødselsdagsgaver. Vi har spurgt dem hvorfor.

- Hendes historie hænger fast. Det med at hun blev fjernet som barn, udsat for misrøgt, og da hum forsøger at få hjælp, formår systemet ikke at hjælpe hende med hendes traumer. Men måske allermest det, at hun sidder i halvanden time uden for Galleri Bidsart for at få en pakke Lego, der koster 100 kroner i Føtex. Og så slår det mig, at det var så vigtigt for hende, at Lego pakken var uåbnet. Det gjorde indtryk, og derfor vil vi gerne give hendes tre børn fødselsdags gaver i år, fortæller Bjarne Nielsen, der sammen med sin kone, Lise Monsrud, tog kontakt til VanløseLIV efter de havde læst vores artikel om Karina, der ikke havde råd til julegaver til sine tre børn.

Annonce

Stadig kun 44 kroner til mad

Hvorfor vælger I at støtte en kvinde, I ikke kender?

- Så skal hun ikke tænke over, hvordan hun skaffer penge til børnenes fødselsdagsgaver i år, siger Lise og fortsætter.

- Mange fattige familier frygter, når der skal holdes fødselsdage, fastelavn med mere, fordi det koster penge. Så når vi nu har overskuddet, hvorfor så ikke hjælpe, svarer Lise der sammen med Bjarne, også har et sponsorbarn hos SOS-børnebyerne. Derudover donerer de til blandt andet Børns Vilkår og Hospitals klovnene.

- Karina er en kvinde, der kæmper for dagen og vejen, men det stopper jo ikke, fordi det ikke er jul mere. Hun har stadig kun 44 kroner om måneden at spise for, og hun virker som en kvinde der kæmper en umulig kamp for at få det til at hænge sammen. Tænk på den ydmygelse det må være at sidde på trappestenen, imens folk kører forbi. Folk der udemærket ved, at hun sidder der og venter, så hun kan få en gratis julegave til sit barn. Det rørte mig virkelig, supplerer Bjarne.


Der må da også være nogle økonomisk pressede fædre, der ikke har råd til julegaver. Hvor søger de hjælp? Og søger de overhovedet hjælp?

Bjarne Nielsen


Men hvorfor hjælpe en I ikke kender?

- Vi kommer begge fra to sunde familier, hvor den primære værdi er, at hvis man kan undvære lidt, så hjælper man andre, svarer Bjarne.

Lise nikker.

- Mange bække små. Tænk hvis vi, som i gamle dage, løftede i flok. Hvis alle hjælper lidt bliver det overkommeligt.

Da jeg fortalte Karina, at I ville give hendes børn fødselsdagsgaver, begyndte hun at græde. Hvad tænker I om det?

- Det gør ondt, fordi det siger noget om, hvor presset hendes situation er. Men det gør mig også glad, for tænk at der ikke skal mere til for at hjælpe hende, siger Lise afsluttende. Bjarne rømmer sig lidt og siger.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor mændene er. Da Gitte Hedeby havde sit ønsketræ i Kronen, lagde jeg mærke til at det kun var kvinder, der søgte gaver til deres børn. Hvor er mændene i Vanløse henne? Der må da også være nogle økonomisk pressede fædre, der ikke har råd til julegaver. Hvor søger de hjælp? Og søger de overhovedet hjælp?

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Pop-up testcenter åbner på Ålekistevej

Erhverv

Kronen gentager kæmpe bingo-succes

Debat

Vanløse har ventet på et arkitekttegnet bycenter

Annonce