Annonce
Biodiversitet

Jesper Toft kæmper for fuglen, der sover i luften: Mursejleren

På billedet ses du Jesper Toft med en murer samt en af de integrerede redekasser, der er en del af Dalhusene. Foto: Privat.
Mursejleren. En fredet fugl, som Jesper Toft gør alt for at sikre redepladser til. Og det går fremad.
Annonce

- Jeg byggede min første redekasse til mursejlerne i 1968 og satte den op på mine forældres hus i Sønderjylland. I mit voksenliv har jeg arbejdet med byggeri og bygningsrenovering. Så da jeg blev senior, besluttede jeg mig for at bruge min tid på at gøre noget godt for mursejlerne, fortæller Jesper Toft, der var den mand, der fik pensionskassen P+ overbevist om, at de i deres tagprojekt i Dalhusene - Danmarks første svanemærkede tagprojekt - skulle integrere redekasser i bygningerne til mursejlerne.

Jesper fortsætter:

- Jeg er meget glad og ydmyg over, at de (P+, red) lyttede til mine argumenter. Og da renovationen af Dalhusene i forvejen var Svanemærket, gav det god mening for dem at tage hensyn til mursejlerne ved at integrere redekasser til mursejlerne i den oprindelige bygning.

- Men, og der er et men, siger Jesper Toft. Han sukker dybt og fortsætter.

- Svanemærket stiller ikke krav til, hvordan man mursejlerne, der forresten også er fredet, og det undrer mig, slår Jesper Toft fast.

Annonce

Kriterier tager ikke hensyn til mursejleren

VanløseløseLIv har spurgt Ecolabel, der står for Svanemærket, om de konkret vil prioritere mursejleren ind i deres kriterier for at blive svanmærket?

I en mail svarer Ecolabel:

- Alle byggerier skal opnå en vis mængde point for at blive certificeret, og her er et af de mulige pointkrav det, der hedder 'Grønne tiltag', som blandt andet præmierer 'skabte habitater' til insekter, fugle og flagermus. På den måde støtter Svanemærkets kriterier fugle som for eksempel mursejlerne.

VanløseLIV har også talt med Teknisk Direktør fra Green Building Council Denmark, DGNB Lau Raffnsøe. DGNB er et af de fire førende internationale bæredygtighedsstandarder (BREEAM, LEED, HQE og DGNB), og de er i skrivende stund igang med at færdiggøre nye kriterier for certificering, hvor et af dem (1 ud af 37, red) har fokus på biodiversit.

Lau Raffnsøe udtaler:
- Vi er i DGNB opmærksomme på biodiverdsitets-krisen. Og ikke mindst på at bebyggede miljøer i byerne måske er bedre for biodiversitenen end på landet med konvertionelt landbrug. Vi vil derfor gerne give vores bygherrer incitamenter til at indtænke biodiversitet.

Dog så har de ingen konkrete planer om at kriterierne skal tage specielt hensyn til mursejlerne.

- Vi har ikke nogen planer og at implementere krav der går direkte på mursejlere. Men at lave plads til mursejlere er en oplagt måde at opfylde indikator 3.1 (et af deres 37 kriterier, red) mangfoldighed af dyrearter på selve bygningen, forklarer Lau Raffnsøe, da han bliver spurgt direkte.

Annonce

Mursejleren er en vanløseborger

- Denne hjemmeside er blevet til i stor kærlighed til den fantastiske mursejler, står der som noget af det første på Jesper Tofts hjemmeside, http://mursejlerne.dk. Og det er tydeligt, at han har en kærlighed til fuglen, der lever det meste af sit liv i luften - ja den sover endda i luften.

Derudover har mursejleren den samme rede hele sit liv. En rede, der typisk befinder sig i høje huses tag samt i sprækker. Og derfor er det et indlysende problem, når rederne ved for eksempel renovation af bygninger fjernes.


Hvis den ikke har et sted at yngle, så forsvinder den langsomt. Ungerne kommer også tilbage. Så den der er opvokset i Vanløse, de kommer tilbage til Vanløse. derfor er det vigtigt at vi også har redekasser til dem, når bygningerne renoveres eller der bygges nyt

Jesper Toft


Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er bestanden af mursejlerne gået tilbage med mindst 26 procent. Hvilket vil sige, at der forsvinder omkring 400 mursejlere hvert år. Og hovedårsagen at nybyggeri samt renovation af bygninger, fjerner fuglenes redepladser i en sådan grad at den fredede fugl er truet.

I 2017 satte Jesper Toft fire redekasser op på sit hus i 2017 for at hjælpe med at bevare mursejlerne. Foto. Facebook
Jesper Toft har bevidst valgt at have to forskellige typer redekasser på sin bolig for at kunne vurdere dem. Det er de to til venstre, der har været beboet i år, så de to andre er åbenbart ikke så tiltrækkende på det sted. Foto: Privat.

På mit eget hus har jeg fire redekasser, og det har taget mig tre år at få to par til at yngle.

Hvordan får man mursejlere til at yngle?

- Jeg afspiller deres kald, så de lokkes at finde redekassen.

Hvad er det, der er fantastisk ved mursejlerne?

- Mursejlerne har næsten hele mit liv været en af mine yndlingsfugle. Dens fantastiske flyve-akrobatik, dens eleganthed og dens hurtighed er så fascinerende at se på. Deres skrig i flokke, når de flyver lavt mellem tagene, er for mig lyden af sommer. De gør luftrummet levende. Prøv nærste gang du er ude at kigge op. Det er helt fantastisk, siger Jesper og fortsætter:

- Det er en meget speciel fugl, der lever det meste af sit liv i luften. Ja, faktisk lever den omkring ti måneder i luften om året, hvor den både spiser og sover. Den resterende tid yngler den. Og det er det samme sted hele livet, derfor er det vigtigt at der er en rede til den. For hvis den ikke har et sted at yngle, så forsvinder den langsomt.

Fakta om mursejleren

  • Mursejleren ligner en svale, men de er ikke i familie med hinanden. Mursejleren er ensfarvet sort og har lange, seglformede vinger.
  • Mursejlerens latinske navn apus kommer fra græsk og betyder ”uden ben”. Mursejlerens ben er nemlig meget korte.
  • I Danmark yngler mursejleren i hele landet, og mest sparsomt i Vest- og Nordvestjylland,t fordi den fremherskende, kraftige vestenvind tynder ud i det “luftplankton” af flyvende insekter (“flyvende sommer” m.m.), som mursejleren lever af. Mursejleren er en meget almindelig ynglefugl i storbyernes ”klippelandskaber”.
  • Oprindelig var mursejleren en bjergfugl, som anbragte sin rede i klipperevner. Med tiden begyndte den at udnytte spættehuller og andre huller i træer, så den kunne udvide sit område til at omfatte lavlandet. I det meste af Europa har mursejlerne erstattet klipperne med høje bygninger, hvor reden anbringes i nicher.
  • Da mursejleren udelukkende lever af flyvende insekter, ”luftplankton”, ankommer den sent til Danmark - i maj.
  • Ringmærkningsundersøgelser har vist, at parrene holder sammen flere år i træk. Rekorden er 12 år. Begge mager tager sig af rugningen.

    Kilde: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/fugle/mursejler

Jesper fortælle, at ungerne komme tilbage hvor der er ynglet. Så den mursejler der er opvokset i Vanløse, den kommer tilbage til Vanløse. Derfor er det vigtigt, at vi også har redekasser til dem, når bygningerne renoveres eller der bygges nyt, siger Jesper, og slår fast, at han virkelig er glad for at pensionskassen P+ valgte at følge hans råd hele vejen igennem.

Jesper slår fast, at der er lang vej igen, da det ikke er et krav i miljø-certificeringen til Svanemærket at integrere mursejlerne i bæredygtigt nybyggeri eller renovation.

- Og hvis du kan få med i artiklen, at hvis læserne kender til steder i Vanløse, hvor mursejlerne yngler, vil jeg rigtig gerne vide det. Og hvis der er virksomheder der vil hjælpe med at sætte redekasser op, så er de også mere end velkommen til at kontakte mig, siger Jesper Toft afsluttende.

Jespers kamp for mursejlerne

  • I 2017 satte jesper Toft fire redekasser op på sit hus.
  • Det var også i  2017 at jespers hjemmeside mursejlerne.dk så dagens lys. På hjmmesiden informerer han bredt og specifikt om mursejlernes liv og levned.
  • I 2018 fulgte en facebookgruppe i håbet om at få flere til at hjælpe mursejlerne landet over.
  • I 2019 skrev Jesper pjecen "Byggeri og mursejlere" rettet med byggeriet parter og lægge den på mursejlerne.dk for at alle på en nem måde kan få adgang til den.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Miljø

53 nye elbusser på vej

Kultur

Prisfest på Kulturstationen

Annonce