Annonce
Ugeavisen Vejen

Ny restaurant med italienske retter på menuen

De to kokke - fra venstre: Matteo Micalizio og Sardar Shingari, har besluttet at åbne en italiensk ”trattoria” i Nørregade i Vejen. foto: Søren Dippel
Trattoria Rossodivino & Pizzeria bliver navnet på et kommende spisested i Vejen. Det er de to kokke, Matteo Micalizio og Sardar Shingari, som har besluttet sig for at åbne en italiensk ”trattoria” i Nørregade.
Annonce

Vejen: Basilikum, oregano, hvidløg og oliven! Så kan de fleste sikkert godt regne ud, at kokken er fra Italien. Det er han også, nærmere bestemt Sicilien, men faktisk taler vi om to kokke, og den anden er også fra et italiensk køkken.

66-årige Matteo Micalizio og 47-årige Sardar Shingari har således været ansat i det samme italienske køkken og restaurant i Fredericia, da de en tilfældig dag aftalte med hinanden, at de meget hellere ville åbne deres egen restaurant.

Efter at have ledt efter egnede ledige butikslokaler faldt de over ét i Nørregade i Vejen, hvor helsekostforretningen, Naturligvis, tidligere havde adresse.

Hvis det går som planlagt, slår de to dørene op til et italiensk spisested i midten af august. ”Trattoria Rossodivino & Pizzeria”, skal der stå på forretningsskiltet, og trattoria er det italienske ord for et spisested – en taverna med lette retter på menuen.

Det bliver blandt andet forskellige pastaretter – for eksempel Saltinbocca alla Romana, men også retter med fisk – grillet tunfisk og sværdfisk og ”calamaro” – blæksprutte. Dertil kommer traditionelle italienske pizzaer.

- Efter i flere dage at have været på jagt efter en egnet adresse, fandt jeg, at Vejen ville være et godt sted. Her er der i forvejen mange spisesteder, men her ikke noget italiensk spisested, siger Sardar Shingari, som bliver stedets ejer, og som allerede nu forudser, at der bliver brug for at ansætte to tjenere og endnu en kok, som kan bage pizzaer på italiensk.

Familierne

Sardar Shingari bor i Fredericia og er gift med Taybet.

Familien tæller tre døtre: Ebra, der er otte år, Sudenaz, der er syv år Esma, der er ét år.

Matteo Micalizio bor i Kolding og er gift med Lene Wul.

Familien tæller to børn: Tiziano, der er 17 år, og Coterina, der er 15 år.

Annonce

Bager gerne kager

Vi vil sammensætte en menu med forskellige retter fra omkring 99 kroner til omkring 220 kroner. Vi vil også have en treretters menu, som skifter fra måned til måned, og vinene vil være fra Italien og Sicilien.

Det er herfra – Sicilien nærmere bestemt Taormina, Matteo Micalizio, stammer. Her havde hans onkel og familie en restaurant, og som dreng hjalp Matteo Micalizio til i køkkenet. Selv holder han af en simpel ret som en tunsalat med et godt glas rødvin til. Begge dele kommer på menuen, lover han.

Det samme gør noget af det, som han privat betragter som sin store hobby: at bage kager.

Sardar Shingari stammer fra Irak, hvor hans far arbejdet på et landbrug, og hvor som ung arbejdede rundt omkring i forskellige bagerier. Spørger du ham om hans yndlingsret, er han ikke i tvivl om, at det må være den italienske lasagne.

Han holder også af at spille fodbold med venner og bekendte, men italiensk fodbold eller dansk fodbold på tv, kan også sagtens fange hans opmærksomhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Gå jer til en gratis hjertestarter

Annonce