Annonce
Vesterhavsposten

Bemærkelsesværdig fremgang: 16-årige Lisa Maria fra Janderup er nummer fem på verdensranglisten

Lisa Maria Sørensen har taget et helt vildt spring frem i sin sport. Privatfoto
Annonce

Janderup: Den 16-årige Lisa Maria Sørensen fra Janderup har fået en kæmpe fremgang fra nummer 29 til nummer fem på verdensranglisten . Hun er i øjeblikket junior i taekwondo i vægtklassen under 55 kg.

Hun er gået frem trods et konkurrenceløst forår. Det er nogle stævner inden  coronanedlukningerne, som har givet hende den bemærkelsesværdige fremgang på verdensranglisten.

Lisa Maria Sørensen går på HHX på Rybners i Esbjerg og træner under Team Danmark. Hun er desuden tilknyttet Team Varde TKD Elite.

Hun fylder 17 år i efteråret, og det vil sige, at hun fra og med 2021 er senior. Inden for taekwondo er der mulighed for at kvalificere sig til OL som senior, idet kampsporten er olympisk disciplin.

Hvis Lisa Maria holder fast i fremgangen, vil olympisk deltagelse dog tidligst blive i 2024.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce