PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Klæd dig varmt på i de kolde måneder med stilet overtøj

Denne artikel er sponsoreret af Lykke by Lykke ApS

Selvom dagene bliver kortere og mørkere, er der masser at glæde sig over i de kolde måneder: Det er nemlig sæson for lækkert overtøj, flotte støvler og bedårende accessoires. Det gør ikke noget, at vi skal pakke os godt ind, når vi kan gøre det i sæsonens største trends – så læs med nedenunder, hvor vi gennemgår det overtøj, du ikke kan undvære, når temperaturerne falder.


Jakker og frakker – valget mellem den korte eller lange

Den vigtigste del af dit vinteroutfit er selvfølgelig din jakke. Både korte jakker og lange frakker er en del af efterårs- og vintertrenden, så du skal bare finde ud af, hvilken stil du er mest til. På lykkebylykke.dk finder du nogle af de mest trendy modeller lige nu af både stilede, klassiske frakker og flotte jakker.

Nogle af de trendy jakker og frakker i år er de store, luftige pufjakker og hyggelige quiltede jakker. Du går aldrig galt med en klassisk uldfrakke, men du kan også kaste dig over materialer som glat læder og teddy, der giver et blødt, pjusket udtryk.

Lige meget hvilken type du vælger, har du i denne sæson frit valg mellem masser af farver eller helt afdæmpede, neutrale farver. Der er også både ensfarvede og mønstrede jakker og frakker i spil, så det er muligt at finde lige det udtryk, du leder efter til dit overtøj. Gå efter patchwork, tern, blomster og andre mønstre, der giver din jakke et særligt udtryk.


De uundværlige accessoires: halstørklæde, hue og handsker

Når du har styr på jakken, er det tid til noget af det sjoveste: accessoires. Det er her, du kan sætte lidt kant på det samlede outfit, og så er det selvfølgelig uundværligt, når kulden trænger sig på. En af de uundgåelige er den overraskende og varme balaclava, der har haft en sand renæssance på modescenen de seneste år. Den kan være hjemmestrikket eller købt i din yndlingsbutik i strik, pels eller noget helt tredje.

Du går heller ikke galt i byen med et par fine, stilede luffer i en enkel, klassisk farve som sort, grå, creme eller brun. Her gælder desuden det samme som for jakker, når det kommer til materialer: Vælg dit yndlingsmateriale til dine luffer, hvad enten det er skind, teddy eller strik.

Hvis du ikke er dækket helt ind med en balaclava, bør du også huske både en hue og et halstørklæde. Vælg materialer, farver og mønstre, der matcher din jakke, så du skaber et sammenhængende look.


Varme fødder med flotte vinterstøvler

Det er slut med kiksede, kluntede vintersko og -støvler. Der kommer heldigvis mere og mere fokus på en god kombination af form og funktion, så du ikke ødelægger dit flotte, stilede outfit med de helt forkerte sko. En af de største støvletrends i øjeblikket er plateaustøvler i imiteret læder – de findes i både korte, mellemlange og knælange modeller, og især farverne brun, mørkegrøn, beige og sort trender.


Du kan også pifte dit vinteroutfit op med et par høje hæle med såler, der kan holde til slud og sne. Gå efter dybe mønstre under sålen, så støvlen får et godt greb med vejen, også selvom der er glat og fyldt med sne – det er den perfekte kombination af praktisk og stilet.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.