Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Det er helt normalt

Annonce

Når jeg har samtaler på mit kontor, falder snakken nogle gange på, hvad vi ser ud af vinduet, når vi kigger ned på Aabenraas gågade.

Nogle gange er der sol, andre gange regn, nogle gange er der glade børn med raslende flyverdragter, og andre gange er der helt stille. Noget, der ofte bliver spottet - og hvis indhold og gode tilbud nogle gange tager opmærksomheden - er butikken skråt overfor.

Butikken hedder Normal og forhandler hverdagsprodukter, så som bløde vatrondeller, balsam til tørt hår og billig tandpasta. På butikkens facade er opsat menneskelignende figurer, der på humoristisk vis forestiller at overveje, om det nu også er noget for dem at gå ind i butikken.

“Jeg handler ikke her - jeg er unik,” står der i taleboblen ved en af figurerne. Den synes at forestille én, der ikke bare er normal og selvsagt ikke har brug for sådan nogle normale fornødenheder.

Annonce

Afvigelsernes samfund

Det er måske nærliggende at tænke, at jeg skriver om butikken, fordi vi har en eller anden økonomisk aftale - eller at det handler om product placement. I virkeligheden er det, fordi jeg synes, at det at være “normal” er et ret trængt og udskammet fænomen - og det sætter butikken og dens navn ret godt spot på.

Denne opfattelse støder jeg også på andre steder; fx i den tyske sociolog Andreas Rechwitzs nye bog, der handler om, at vi lever i, hvad han kalder “afvigelsernes samfund”, og at det specielle, særlige og unikke vinder frem på bekostning af det mere og mere upopulære almindelige og normale.

Annonce

Normal eller unik

Det har den betydning, at vi nærmest kollektivt har og føler pligt til at være andet og mere end gennemsnitlige og normale spaghetti-med-kødsovs-spisende og billig-tandpasta-købende mennesker.

Det har den betydning, at vi både i forbrugsvaner og i vores liv i øvrigt, føler et krav om, at vores gøren og laden skal være således, at det underbygger vores individuelle unikhed som menneske. Og hvis vi ikke finder denne unikhed, er vi bare fejlslagne normale. Vi skal realisere os selv! Gribe øjeblikket, springe i faldskærm, begynde til salsa, udnytte livet fuldt ud hele tiden.

Jeg - for mit vedkommende - synes, at det er fristende at leve efter dette mantra om at udvikle mig og finde min unikhed, men jeg ved også, at jeg bliver helt flad, hvis det er kravet til mig selv hver dag.

Annonce

Fællesskabet i det almindelige

Tendensen er altså, at vi som kollektiv helst vil bevæge os væk fra det almindelige og normale, men det bliver svært at lykkes med, idet det normale netop er kendetegnet ved at være dét, som flest gør og er, og det bliver derfor en kamp op ad bakke.

Hvorfor egentlig ikke være norm core, som det hedder på engelsk om en tøjstil, der hylder det almindelige look med hvide t-shirts og slidte cowboybukser?

Det vil i tilgift være godt for klimaet ikke at følge de nyeste unikhedsskabende modetrends - selvom jeg om nogen ved, at det er svært.

Hvorfor ikke give efter også på andre områder end tøj og forsøge at glide ind i mængden og finde det uvurderlige fællesskab, der ligger i det almindelige? Det ligger gemt lige dér i bevidstheden om et fælles behov for toiletpapir, trangen til at smække benene op fredag aften, at blive trøstet af vennerne, når yndlingsholdet taber og i alle de andre almindelige behov, som vi deler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce