Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Folkedanser fik fornem formandspris

Karin Becker, formand for Grænsekvadrillen, Folkedansere og Spillemænd i Padborg, får Folkedans Danmarks Formandspris 2020 af formand Jan Kirk Todsen. Privatfoto
Annonce

Padborg: Hun er en ihærdig og flittig formand, Karin Becker fra Padborg, formand for Grænsekvadrillen, Folkedansere og Spillemænd. Hendes indsats på lokalt plan er da også blevet bemærket af hovedforbundet, Folkedans Danmark, der på sit seneste årsmøde i Odense tildelte Karin Becker Formandsprisen 2020 for sin "ekstraordinære og bemærkelsesværdige indsats som frivillig foreningsleder".

Karin Becker var indstillet til prisen, fordi hun som formand for Grænsekvadrillen gennem flere år har arbejdet ihærdigt og engageret for foreningen, blandt andet med at skaffe et nyt dansested for de cirka 60 medlemmer, da Kruså Skole i sin tid blev nedlagt.

Annonce

Går lidt længere

Hun har også været med til at sikre tilskud fra DIF’s og DGI’s Foreningspulje til udvikling af foreningen.

Karin Becker er en formand, der går lidt længere end de fleste, hvilket gør hende til en værdig modtager af formandsprisen, lød det formanden for Folkedans Danmark, Jan Kirk Todsen, Genner, i forbindelse med prisoverrækkelsen.

- På det lidt mere praktiske plan er hun den, der sørger for, at danselokalet på Lyreskovskolen er ryddeligt og klart, når folkedanserne og spillemændene ankommer, og hun kører gerne omveje for at hente og bringe medlemmer, der ikke selv har bil eller ikke ønsker at køre, når det er mørkt, tilføjede han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce