Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Forfatter samler indtryk i Aabenraa

Forfatteren Christina Englund kommer til Aabenraa først i marts for at samle indtryk til en ny skønlitterær fortælling. Foto: Dansk Forfatterforening.

Først i marts kan folk i Aabenraa og omegn møde forfatteren Christina Englund, der lader sig inspirere til en ny historie. Det er et led i Dansk Forfatterforenings læse- og skrivekampagne.

Annonce

AABENRAA: 44-årige Christina Englund tager i uge 10 turen fra Østerbro i København til Aabenraa for at samle nye indtryk. Hun håber at møde mennesker, der kan inspirere til en fortælling, som har sit udgangspunkt i Aabenraa.

- Det bliver fiktion, men det vil være præget af stedet og af det jeg oplever. Jeg ser måske nogle mennesker på en café og digter så videre, fortæller Christina Englund.

Hun glæder sig til mødet med Aabenraa og omegn, som hun aldrig har besøgt - i hvert fald ikke som voksen.

- Jeg troede, det var bedst at komme helt uforberedt, men jeg har fundet ud af, at der nok er nogle ting, jeg er nødt til at sætte mig ind i. For eksempel det tyske mindretal i Sønderjylland, fortæller hun.

Christina Englund

Christina Englund, 44 år, er født og opvokset i Københavnsområdet.Hun har udgivet seks bøger og arbejder desuden med at lave skriveworkshops for børn og unge og med at producere radioprogrammer.

Hun er fraskilt og bor Østerbro med sine to børn.

Annonce

Hvem er Danmark

Christina Englund er ikke den eneste danske forfatter, der skal ud på ukendt territorium. Hendes besøg er en del af et større projekt, som Dansk Forfatterforening har sat i søen med titlen, Hvem er Danmark?

20 forfattere er udvalgt til at tage ud i hver deres by eller område, hvor de skal suge indtryk til sig. Det bliver udgangspunktet for en tekst, som offentliggøres i den lokale avis.

Til efteråret kommer Christina Englund tilbage til Aabenraa, hvor hun holder skriveworkshop med et par skoleklasser. Hun deltager også i et debatarrangement på biblioteket, hvor alle interesserede kan komme og diskutere historien, der kom ud af hendes besøg, og litteratur i det hele taget.

Fra Dansk Forfatterforenings side er målet med projektet, at give flere mennesker mulighed for at opleve glæden ved at skrive og læse, og nyde godt af de fællesskaber, som litteratur kan være med til at skabe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce