Annonce
Byudvikling

Flere billigere boliger: Udsigt til 162 nye almene boliger på Amager

'Generationernes byhus' i træ skal rumme lejligheder øremærket til både ungdom, familier og seniorer. Illustration: Boligforeningen 3B
'Generationernes byhus' i træ i Ørestad Syd med både ungdomsboliger, familieboliger og seniorbofællesskab er et af de almene boligprojekter, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til mandag.

Bolig- og huslejepriser er på himmelflugt i København, men der er dryp af billigere lejligheder, når der bygges almene boliger med et loft over huslejen.

Der kan være 162 af slagsen på vej til Amager. Mandag tager det københavnske teknik- og miljøudvalg nemlig stilling til to byggerier fra det almene boligselskab 3B, der skal støttes med godt 30 mio. kroner fra Københavns Kommune.

På Robert Jacobsens Vej i Ørestad Syd vil 3B opføre 'Generationernes byhus' i træ med i alt 122 almene boliger fordelt på 32 ungdomsboliger, 34 seniorbofællesskabslejligheder og 56 familieboliger. Og på Strandlodsvej vil boligselskabet opføre otte almene familieboliger og 32 almene ungdomsboliger.

Annonce

Københavns Kommune oplyser om huslejerne, at i 'Generationernes byhus' får ungdomsboligerne en gennemsnitsstørrelse på 46 kvadratmeter og en husleje på cirka 4.090 kroner om måneden. Familieboligerne bliver i gennemsnit på 80 kvadratmeter og huslejen cirka 8.740 kroner om måneden.

På Strandlodsvej får ungdomsboligerne en gennemsnitlig størrelse på 45 kvadratmeter og en husleje på 4.211 kroner om måneden. Familieboligerne bliver noget mindre end i Ørestad, nemlig 61 kvadratmeter i gennemsnit, og her bliver huslejen 6.761 kroner om måneden.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) er begejstret for begge projekter:

- Med de to projekter får vi skabt boliger i København med rimelige huslejer, og samtidig får vi skabt sammenhængskraft på tværs af generationer, når de forskellige boligformer blandes. Begge projekter taler godt ind i vores dagsorden om at skabe flere boliger, som folk med almindelige indkomster kan komme i nærheden af, og derfor er jeg glad for, at 3B ønsker at bidrage med endnu flere almene boliger til det københavnske boligudbud, udtaler Ninna Hedeager Olsen i en pressemeddelelse.

Krav til erhverv i stueetage

I 'Generationernes byhus' er stueetagen udlagt til fælleslokaler og serviceerhverv og kan blandt andet rumme byttebørs, værksteder, hjemmearbejdspladser og lignende.

Det har imidlertid været et lokalt ønske i Ørestad Syd, at de publikumsorienterede serviceerhverv fylder mere end de 379 kvadratmeter, der først var planlagt. I november sendte teknik- og miljøudvalget sagen retur til forvaltningen og bad om en afklaring af dette.

3B arbejder nu på at øge arealet til 567 kvadratmeter, så der kan etableres en café eller lignende, der kan understøtte Asger Jorns Allé funktion som lokal strøggade.


Begge projekter taler godt ind i vores dagsorden om at skabe flere boliger, som folk med almindelige indkomster kan komme i nærheden af

Ninna Hedeager Olsen


Det beskrives i sagen, at hvis det mod forventning ikke lykkes 3B at finde købere til de ekstra erhvervsarealer, kan det almene projekt ikke realiseres inden for den maximale anskaffelsessum. Som konsekvens vil byggeriet skulle opføres med de oprindelige 379 kvadratmeter erhvervsareal, fordi 3B ikke har økonomisk mulighed for at påtage sig risikoen for underskud på udlejning af erhvervsarealerne.

3B skriver endog i et bilag i sagen, at hvis der mod forventning ikke kan findes købere til de ekstra erhvervsarealer, kan et skærpet kommunalt krav medføre, at byggesagen må opgives og det må vurderes, at der ikke kan opføres almene boliger på dette byggefelt.

Annonce
Annonce
Alarm112

25-årig indlagt med hovedtraume efter sammenstød med cyklist

Annonce
Annonce
Oplevelser og kultur

Dansk festival scorer Metallica til koncert i 2022

Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Dagens coronatal 19. maj: Dragør og København står for dagens hop

Erhverv

Madanmeldere kårer Alchemist til Europas bedste restaurant: To andre københavnske restaurant med i topfeltet

Erhverv

Københavns Lufthavn forventer en lidt mere normal sommer

CORONA

Dagens coronatal 18. maj: Små udsving i smittetallene

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

CORONA

Dagens coronatal 17. maj: Sydamager holder skansen, københavnske smittetal falder

Alarm112

30-årig stukket flere gange i ryggen ved Amager Strandpark

Indland

Dragør Kommune opfordrer privatansatte til hjemmearbejde

CORONA

Dagens coronatal 16. maj: Sydamager holder smittetallene i ro. I København går det stik modsat

Den muntre klumme

Birger lister til Ø og Lillemor shopper klude på Fjæsbuk

Indland

Coronaramt Dragør beder forældre holde små børn hjemme

CORONA

Dagens coronatal 15. maj: Københavnske smittetal fortsætter med at stige

Indland

Dragør tæt på kritisk grænse - borgmester venter nedlukning

CORONA

Dagens coronatal 14. maj: Antallet af smittetilfælde falder en smule

Alarm112

Ekstra Bladet dømmes for iscenesat indbrud - undgår straf

CORONA

Dagens coronatal 13. maj: Smittetallene fortsætter med at stige i København og Tårnby

Alarm112

71-årig dømt for at stikke bartender ihjel på Christiania

CORONA

Dagens coronatal 12. maj: Smittetallene stikker af i Tårnby

Musik

Copenhell får besøg af Kiss til næste års musikfestival

Erhverv

Coronavirus giver trecifret milliontab hos Københavns Lufthavn

CORONA

Dagens coronatal 11. maj: Tårnby runder et incidenstal, der er over 200

Annonce