Annonce
Bjerringbro Avis

20 år med gastronomiske udfoldelser i det midtjyske

Ans Kro har eksisteret i rigtig mange år, men den 7. juli kan Ida og Mikael Holland fejre at de har drevet kroen med stor succes i 20 å . Foto: Morten Pedersen
Ida og Mikael Holland har drevet Ans Kro i 20 år
Annonce

Ans: Fotoalbummet, som Ida Holland bladrer i, er tykt og fyldt med minder fra tiden på Ans Kro. Det er ikke mærkeligt, for den 7. juli kan hun og Mikael Holland fejre, at de har drevet den smukke kro, der ligger på byens hovedstrøg i 20 år.

Sådan har den dog ikke altid set ud, for da Ida og Mikael Holland blev ansat til at drive kroen, der var blevet købt af to lokale par, Britta og Leif Møller samt Ketty og Frede Pedersen, var bygningen nedslidt og trængte i den grad til en kærlig hånd.

- Jeg tror, at de gav en million kroner for bygningen, og så blev der puttet yderligere fire millioner kroner i en totalrenovering, fortæller Ida Holland, der efter et stykke tid sammen med sin mand Mikael, der er kroens kok, blev inviteret til også at eje en andel af kroen.

Ida Holland har haft et hårdt år - men hun har fået det bedre, og hun nyder at kigge til kroens mange krydderurter, som hun dyrker i kroen gårdhave. Foto: Christine Krüger Hansen

Ambition var at skabe en af Midtjyllands bedste spisesteder og her 20 år senere, mener Ida Holland og de mange gæster, at det er lykkes.

Annonce

Fornemt selskab

Fotoalbummet taler også sit tydelige sprog.

- Jeg kan huske, at det første år vi var her,  havde vi et selskab, hvor alle ankom i limousiner. Otte limousiner holdt udenfor kroen, siger Ida Holland med et smil og peger på et billede i albummet.


- Jeg har valgt at være åben om det, for ellers går der bare så mange rygter, og derfor har jeg også fortalt det til vores stamgæster og til de mennesker, der kommer her regelmæssigt

Ida Holland, Ans Kro


Lidt længere fremme er der billeder af, at Mikael Holland i 2003 blev optaget i organisationen Féderation Cuisinier Exclisive D'Europe - et fornemt selskab for spisesteder i Europa. Kæden hænger i glas og ramme lige inden for døren i den hyggelige kro, men det hårde slid og den høje kvalitet - som kæden signalerer, bliver båret ind på tallerkenerne med de gastronomiske udfoldelser fra kroens køkken.

Annonce

Lang arbejdsuge

Det hårde slid har betydet, at kroens popularitet og succes kun er gået en vej - op, men prisen for det hårde arbejde har især på det seneste været høj.

Ægteparret arbejder ofte forskudt og lange dage, og derfor er det også kun Ida Holland, der har tid til at snakke med avisen denne formiddag, hvor Mikael Holland stadig sover.

Men det er ikke kun dette, der gør livet som kroejer hårdt en gang i mellem.

- Jeg har valgt at være åben om det, for ellers går der bare så mange rygter, og derfor har jeg også fortalt det til vores stamgæster og til de mennesker, der kommer her regelmæssigt, siger Ida Holland med henvisning til, at hun i starten af året måtte lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling med en svær depression.

En livsstil, der indebærer 80 til 90 timers arbejdsuge kombineret med, at Ida Holland i løbet af en kort årerække mistede sin mor, sin far og sin svigermor, betød, at hun allerede for over et år siden begyndte at få det dårligt.

Da kroen blev købt for 20 år siden, blev den gennemgribende renoveret. Foto: Morten Pedersen

- Jeg har altid været højt gearet - et menneske der altid er i gang. Jeg har stort set i alle de år, jeg har arbejdet -  først på Kongensbro Kro i 23 år og nu Ans Kro i 20 år - aldrig været syg, men i januar kunne jeg ikke magte mere, siger Ida Holland, der nu er tilbage dog på halv tid, hvilket i hendes verden er 40 timer.

- Det har også været hårdt for Mikael, for det betød, at han skulle være på kroen hele tiden, og der var da en overgang, hvor jeg var klar til at stoppe helt - nok mest fordi jeg havde dårlig samvittighed overfor ham, siger hun, der nu er så meget på toppen igen, at hun er klar til at tage en runde mere.

- Men hvis du kommer den 7.juli 2025, så er vi væk. Mikael vil gerne lige have et 25-års jubilæum med, men så har vi også gjort vores, siger Ida Holland og begynder at tælle på fingre og når frem til, at de så sammenlagt har været i branchen i 100 år.

Festen for de 20 år er udsat. Måske bliver det til efteråret - måske til foråret.

- Det kommer an på, hvornår man igen må samles 1000 mennesker på et sted, siger Ida Holland med et smil.

Ida Holland er uddannet tjener og ses ofte suse rundt mellem bordene i a la carte restauranten og ved selskaber. Foto: Christine Krüger Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce