Annonce
Bjerringbro Avis

Jenny og Michael er ramt af sygdom: 'Vi beder om hjælp for børnenes skyld'

Jenny Nielsen og Jesper på knap tre år er nogle af dem, som nyder godt af julehjælpen fra Bjerringbro Røde Kors. Foto: Hanne Bliksted
Jenny og Michael Nielsen er en af de familier, som nyder godt af julepakker fra Bjerringbro Røde Kors.

Bjerringbro: - Det er da grænseoverskridende at skulle bede om hjælp, når vi er vant til at klare os selv. Jeg gør det ikke for min egen skyld, men for børnenes skyld.

Sådan lyder det fra Jenny Nielsen, som sammen med sin mand Michael Nielsen søndag hentede en julepakke hos Røde Kors. I pakken var der både søde sager, gavekort til mere fornuftig mad og gavekort til indkøb af gaver til børnene.

Både Jenny og hendes mand Michael er på kontanthjælp, og derfor er der ikke meget at holde jul for, når man er en familie på fem. Foruden Jesper på knap tre år og Søren på fire, er der også Patrick på 13 år.

Annonce

- Vi mangler som sådan ikke noget i hverdagen, for vi er gode til at prioritere vores indkøb, men vi bruger også meget tid på at kigge i tilbudsaviser for at finde de bedste tilbud, siger Michael Nielsen.

- Vi mangler som sådan ikke noget i hverdagen, for vi er gode til at prioritere vores indkøb, men vi bruger også meget tid på at kigge i tilbudsaviser for at finde de bedste tilbud.

Michael Nielsen, famiiefar
Søndag delte Lene Munkholm (tv) julehjælp ud for Bjerringbro Røde Kors til blandt andet Jenny Nielsen  og hendes mand Michael Nielsen. Foto: Johnny Pedersen

Smerter

Han er 53 år og har arbejdet siden, at han var 13 år. Han har blandt andet drevet autoværksted og kørt lastbil, men hans liv slog en kolbøtte, da han for nogle år siden fik to blodpropper. Han blev sendt i arbejdsprøvning, men det endte med to diskusprolapser, som han blev opereret for i december 2020.

- Jeg har altid haft mange penge mellem hænderne, så det er da svært at skulle bede om hjælp, siger han, som lige nu venter på besked om, hvorvidt han igen skal opereres i ryggen for at slippe for de smerter, som han forsøger at bedøve med morfin og andet smertestillende medicin.

Jenny Nielsen er 36 år. Hun er butiksuddannet og har også arbejdet på bosteder. Hun  døjer både med smerter efter en bækkenløsning, og desuden har hun stress efter en turbulent start på samlivet med Michael, hvor hans ekskone chikanerede hende.

Familien fik også en julepakke fra Røde Kors sidste år, og der var også en pakke, som Viborg Kommune sørgede for.


Jenny Nielsen og hendes mand modtager julehjælp fra Lene Munkholm, som er tovholder på julehjælpen. Julehjælpen deles ude fra Røde Kors i Bjerringbro, Søndag den 19. december 2021. Foto: Johnny Pedersen
Annonce

Brugt legetøj

- Julepakken fra Røde Kors gør en kæmpeforskel for os. Sidste år blev vi især glade for gavekort til Niras Hule, så vi kunne købe nyt legetøj til børnene. Indtil da havde de fået brugte ting, fortæller hun.

Trods alvorlig sygdom og en slunken pengepung så har den lille familie også overskud til at hjælpe andre. Via facebooksiden "Jul for fattige" fik familien doneret adventsgaver til kammeraten Jens' to børn, og når Jenny og Michael Nielsen har middagsrester til overs, så ender de i fryseren, hvor Jens har sin egen skuffe.

Corona-restriktionerne har sat sit præg på kontakten til Jennys familie i Sønderjylland. Familien nyder også god hjælp af Michaels forældre i Langå, som også har inviteret til juleaften.

Læs mere side 13



Annonce
Bjerringbro Avis

Bilist glemte at bremse: 46-årig kvinde kørt på skadestuen med ondt i nakken

Annonce
Bjerringbro Avis

Hun har vundet adskillige priser: Nu kommer kendt forfatter til Viborg og fortæller om sin roman, der foregår lige her på egnen

Annonce
Bjerringbro Avis

Bjerringbro Bibliotek får læsehund til børn med læseudfordringer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Formand: Nye varmepriser meldes ud sidst på ugen

Bjerringbro Avis

Hurtig aktion efter tumult og fyring: Varmeværk har fundet sin nye direktør - og det er en gammel kending

Bjerringbro Avis

Kunstværk til knap en million kroner: Snart kommer der strøm på lyskunsten Strøm

Bjerringbro Avis

Kviktest-center flytter i tom Aldi-butik

Bjerringbro Avis

Nybolig-mægler opruster i Randers og Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Et dyt, en fuck-finger, en løftet kobling - og en kollision: 75-årig dømt for 'bagatel-agtig' påkørsel af Rasmus Paludan

Bjerringbro Avis

Fortsat succes hos Rydbergs MC i Aidt

Bjerringbro Avis

Ny udvalgsformand: Vi skal arbejde med, når fremtidens skole skal formes

Annonce