Annonce
Bjerringbro Avis

Sweethearts afløser Rocazino på lokal festival

Sweethearts spiller ved Lions Festival lørdag 11. juni. De afløser Rocazino, der måtte melde fra. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Sidste band på festivalprogram er på plads. Det bliver Sweethearts, der skal give den gas i Bjerringbro11. juni.

Bjerringbro: Siden Lions Bjerringbro meldte ud, at foreningens en-dags festival blev en realitet og efterfølgende præsenterede programmet, har løverne arbejdet på at få endnu et hovednavn på plads. For et stykke tid siden lykkedes det at få en aftale i hus med Rocazino, men aftalen blev annulleret, da Rocazino meldte fra på grund af personlige årsager.

- Ja, det var jo lidt træls, men vi har nu indgået en aftale med Sweethearts i stedet for, fortæller René Lang, der er formand for festivaludvalget.

- Når nu det skulle være, så er vi rigtig tilfredse med, at have fået fat i Sweethearts, for de er også kendt for at kunne skabe en god fest, siger René Lang.

Annonce

Bandet med Pernille Højmark i spidsen, bliver det næst sidste band, der går på scenen 11. juni.

- Sweethearts er programsat til klokken 22 og efterfølges af Djames Braun og Vild Smith, der lukker og slukker festen, siger René Lang.

Han synes at billetsalget går fornuftigt, men Lions Bjerringbro vil gerne sælge mange flere billetter.

- Jeg håber da, at folk vil bakke op om festivalen, og at de også vil købe billeterne online og i god tid, så vi får en fornemmelse af, hvor mange frivillige vi skal have hyret ind, siger René Lang, der har en fornemmelse af, at folk af forskellige årsager holder lidt igen.

Han håber dog på, at der snart sker noget - ikke mindst fordi man ikke ønsker et scenarie, hvor der måske står 1000 mennesker, som vil købe billet ved indgangen.

- Det kan vi simpelthen ikke håndtere, siger René Lang.

Billigste festivalbillet

Han kan til gengæld ikke tro, at det har noget at gøre med prisen.

- En billet koster kun 295 kroner, og det er med garanti Danmarks billigste festivalbillet, siger han, der godt er klar over, at der ikke er sådan et kæmpe navn, der kan trække folk til langvejs fra.

- Men vi får stadig en rigtig fed fest med en masse god musik, siger René Lang, der også vil opfordre firmaer, medarbejderforeninger,  grundejerforeninger og andre til at holde deres sommerfest på festivalen.

Jeg håber da, at folk vil bakke op om festivalen, og at de også vil købe billeterne online og i god tid, så vi får en fornemmelse af, hvor mange frivillige vi skal have hyret ind

René Lang, formand for Lions festivaludvalg

Har man lyst til det, kan man blot ringe til René Lang, der efterfølgende klarer alt det praktiske.

- Der er en både nem og hyggelig måde at holde sommerfest på. Så bestiller vi både bord og drinksbilletter til alle, og det hele kan efterfølgende betales på en samlet regning, forklarer René Lang.

Han har modtaget en del henvendelser netop omkring bestilling af V.I.P. borde og tilføjer, at det ikke er nødvendigt at bestille et bord, hvis man blot ønsker at sidde ned en overgang.

Annonce

Masser af gratis siddepladser

- Der bliver stillet en masse bord/bænke-sæt op, hvor man kan sidde og spise og drikke, fortæller René Lang.

Til gengæld kan publikum ikke selv tage klapstole eller lignende med ind på festivalpladsen.

- Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke muligt. I det nye reglement for festivalpladser står der, at der skal være tydelige flugt- og brandveje, og det betyder, at det er arrangøren, der skal bestemme, hvor folk sidder, forklarer René Lang.

Festivalen starter om eftermiddagen, og foruden de to førnævnte kunstnere og bands kan man også opleve Shortest Straw, Chief 1 med band, Thomas Helmig Jam samt Østre Gasværk.

Annonce
Bjerringbro Avis

MammenFri inviterer til snak og spisning

Annonce
Bjerringbro Avis

Udstilling i biografen

Annonce
Bjerringbro Avis

Pædagogstuderende prøver ideer af på dagplejere: Når turen i den grønne bøgeskov både er leg og alvor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Gymnasiepiger opfinder smart lomme til alle de små vigtige ting

Bjerringbro Avis

Ny udstiller i Doctors Gallery

Bjerringbro Avis

Stafet for livet fejrer ti år med forsinkelse

Bjerringbro Avis

Idrætscenter vil gerne inddrage naturen: De unge manglede til workshop for idræt og kultur

Bjerringbro Avis

Musik på Niels Due Jensens Plads

Bjerringbro Avis

DM gav to medaljer til idrætscenter: Flemming Nielsen vandt igen DM i saunagus

Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce