Annonce
Brædstrup Avis

Eftermiddage med musik og foredrag starter op i Klippen

Annonce

Brædstrup: Efter en længere pause starter caféudvalget på Klippen igen op med café-eftermiddage. Det sker første gang onsdag 4. november klokken 14, hvor der står "Syng med Visens Venner" på programmet.

Caféudvalget synes, at det er helt naturligt at starte op igen med et musikarrangement, da mange netop har brug for at være sammen om musik og sang i en svær tid, hvor man ikke må forsamle sig i større grupper.

For at imødegå smittefare har udvalget derfor indført en række forholdsregler. Der bliver således kun guidet indgang, hvor der kommer få ind ad gangen, og der bliver større mellemrum mellem bordene.

Der bliver sprit på alle borde, og for at undgå sammenstimlen ved buffet bliver der i stedet servering ved bordene.

Dørene åbnes kl. 13.15, og der kan bestilles billet på 2244 0023 indtil mandag den 1. november klokken 12. Billetter kan også købes ved indgangen for 50 kr. inkl. aften.

De første 40, der ringer og bestiller plads, vil komme ind.

Cafeudvalget håber, at folk vil tage godt imod det nye koncept, og udvalget lover, at det vil gøre, hvad det kan, for at alle får en rar og hyggelig eftermiddag i cafeen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Lasse vil bringe gaver ud

Annonce