Annonce
Horsens

Fem måneder efter åbning: 'Min Købmand' i Nim har fået ny daglig leder

Ann H. Hansen var frem til november butiksassistent hos Min Købmand i Nim. Nu er hun daglig leder. Foto: Morten Pape
Annonce

Horsens: Det seneste par uger har det været et nyt - og alligevel velkendt - ansigt, der har stået i spidsen for den nye dagligvarebutik i Nim, der åbnede i juni.

Ann H. Hansen, 52 år, der indtil nu har været butiksassistent, har overtaget roret fra Allan Kring Bülow, som har forladt rollen som daglig leder for at hellige sig sin købmandsbutik i Daugård.

- Allan har været en formidabel leder og har lært mig op i alle funktionerne, der hører med. Han har fra start vist mig tillid og gav mig virkelig modet til at sige ja tak, da salgschefen gav mig tilbuddet, siger Ann H. Hansen.

Siden åbningen har dagligvarebutikken haft en hård start på tilværelsen - de første måneder med en omsætning cirka 30 procent under budget. Den nye butiksleder maner dog til besindighed og vurderer, at en øget tilstedeværelse online og et større vejsalg kan give flere kunder i butikken.

- Det er en opadgående kurve lige nu, men vi skal prøve at få endnu flere ind fra oplandet og vejene mellem Horsens og Silkeborg. Blandt andet har vi fået vores lokale landmænd til at sætte vogne op med store reklamebannere på indfaldsvejene til Nim. Det kan vi mærke, trækker enormt mange til, siger Ann H. Hansen.

Allan Kring Bülow står fortsat med ejerskabet og vil de næste måneder hjælpe til hos Nim-købmanden én gang om ugen.

Det er opadgående lige nu, men vi skal prøve at få endnu flere ind fra oplandet og vejene mellem Horsens og Silkeborg. Blandt andet har vi fået vores lokale landmænd til at sætte vogne op med store reklamebannere på indfaldsvejene til Nim. Det kan vi mærke trækker enormt mange til.

Ann H. Hansen, daglig leder, Min Købmand i Nim

Annonce

Svært at være to steder på én gang

Min Købmand i Nim er ejet af en borgergruppe, der i 2017 indsamlede 2,7 millioner kroner til opførelsen af en ny dagligvarebutik - til en samlet værdi på 5,5 millioner kroner inklusiv lån.

Siden er det dagligvarekæden Dagrofa, der har lejet sig ind i butikken, mens Butikstorv Nim har været bygherre på projektet.

- Det viste sig at være for meget, at Allan både skulle drive forretningen i Daugård og i Nim. Det gik ikke i længden, for folk vil gerne se købmanden i butikken, og det er svært at leve op til, når du skal være to steder, siger formand for Butikstorv Nim, Jens Pedersen.

Formanden fortæller, at han har fuld tillid til, at Ann H. Hansen nok skal formå at vende skuden og skabe travlhed ved kasseapparatet.

- Man skal huske på, at det nok ikke var det mest optimale tidspunkt, vi startede - midt i sommerferien. Lige så vel som folk skal lære, hvad der er på hylderne, tager det også tid for købmanden at finde ud af, hvad kunderne efterspørger, siger Jens Pedersen.

Ud over butikkens ungarbejdere har Min Købmand i Nim tre ansatte på fuld tid. Til februar ansætter man en elev, der skal være med til at fylde hullet efter Allan Kring Bülow.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Senioridræt starter sæsonen

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce