Annonce
Brædstrup Avis

Fire års forarbejde er tæt på deadline: Tre nye byporte skal på plads før stor fest

Michael Dalby Frisk fra Brædstrup Lokalråd er en af dem, der har knoklet med at få byportprojektet klar. Det tog sin tid, men nu har man fundet den rigtige løsning, siger han. Foto: Peter Hald
Brædstrup skal have byporte for 400.000 kroner. Designet er klar, og firmaerne er bestilt - men man mangler byggesagsbehandlingen.

Brædstrup: Efter fire års forberedelser og et par knaster undervejs kan Brædstrup snart få sine byporte på plads.

Brædstrup Lokalråd og Horsens Kommune har længe tumlet med ideen om at placere kunstværker ved indfaldsvejene omkring Brædstrup, og nu nærmer det sig.

Håbet er at få byportene på plads til 21. august, så kunstværkerne kan blive en del af den store byfest og midtby-indvielse.

Annonce

Det oplyser lokalrådsmedlem Michael Dalby Frisk, der sammen med Niels Dybdahl har været lokalrådets primære folk på sagen.

- Projektet har været næsten fire år undervejs, og det skyldes, at vi blev nødt til at sige til kommunen, at vi i lokalrådet ikke var særlig glade for det første projekt, som man havde lavet skitser på. Vi måtte sætte bremsen i, men heldigvis fik vi nogle nye forslag fra arkitekt Kasper Mose fra Horsens, og de var virkelig flotte, så det er de tegninger, vi nu arbejder efter, fortæller Michael Dalby Frisk.

Byportene skal stå tre steder - ved Hotel Pejsegården, ved siden af rundkørslen Silkeborgvej-Vestervangen og ved Sorgenfri - og de skal fremstilles af perforerede corten-stålplader.

Hver "port" vil består af to plader, der hver især vil have motiver på. Motiverne opstår ved at danne mønstre med hullerne i pladerne, nærmest som pixels på et foto, så der bliver i alt seks motiver.

Brædstrup-motiver

Det er motiver, der på forskellig vis symboliserer Brædstrup og landskabet omkring byen. Effekten kommer især frem, når de perforerede plader bliver oplyst indefra ved aftentid.

- Vi ville blandt andet have traner med, for traner er jo med på Brædstrups gamle byvåben. Desuden har vi Den Genfundne Bro, en kano, det nye "mejeri-torv", en pige på en gynge og selvfølgelig et bakkelandskab... vi er jo i Bakkelandet, siger Michael Dalby Frisk.

- Kasper Mose har virkelig udført et fremragende stykke arbejde. Alle i lokalrådet og kommunen, der har arbejdet med projektet, synes, at det er utroligt flot. Men det var jo også det, vi ønskede - at vi fik noget ekstraordinært. Alt for mange byer har kunst i rundkørsler eller ved indfaldsveje, der enten ikke er særlig kønt eller alt for bombastisk, men her tror jeg, at vi har ramt noget, der bliver ret elegant. Folk vil virkelig spærre øjnene op, når de kommer til Brædstrup, siger han.


Vi har ramt noget, der bliver ret elegant. Folk vil virkelig spærre øjnene op.

Michael Dalby Frisk


Michael Dalby Frisk er vant til at vurdere forskellige former for design, da han arbejder som salgsansvarlig for det store Brædstrup-firma Norna Playgrounds, der fremstiller legeredskaber med mere.

Annonce

Tæt på mål

Afgørende for at kunne nå i mål 21. august bliver, om Horsens Kommune når at behandle byggesagen.

- Vi har alle beregninger klar, men et projekt som dette kræver jo en byggesagsbehandling. Jeg håber og tror dog, at vi når det til 21. august, siger Michael Dalby Frisk.

Med det hele - også udgifterne til det første forkastede projekt - er budgettet på byportprojektet på 400.000 kroner, men det indeholder så også beplantning på arealerne for 130.000 kroner.

Den officielle indvielse er programsat til lørdag 21. august klokken 11, når borgmester Peter Sørensen indvier den byport, der stilles op ved Hotel Pejsegården.

De firmaer, der skal udføre den praktiske del af projektet, bliver JR Service Smeden fra Jelling, entreprenørfirmaet Jens Jørgensen A/S fra Brædstrup samt Gudenå El-service fra Brædstrup.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Ung ildsjæl i spidsen for snart 100-årig idrætsforening

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Sol, hygge og musik: Mejeritorvet blev fyldt

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Inden Gudenåens vand kommer: Små broer skal sikres

Brædstrup Avis

Fra Island til Danmark: Yogalærer åbner center på Bredgade i Brædstrup

Brædstrup Avis

Løb tør for doser: Vaccination uden tidsbestilling trak både 12- og 86-årige til

Brædstrup Avis

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Brædstrup Avis

Ensomheden skal drives væk: Ældre spiser sammen i Brædstrup

Brædstrup Avis

Kommunen investerede i ny badesø, men giftige alger lukker søen igen og igen for badende

Brædstrup Avis

Kørelærer gennem 50 år er bekymret: Der er kommet 'klumper i systemet'

Brædstrup Avis

Natur-paradis blev mere frit: Køer, fugle og fisk trives i Klosterkær

Brædstrup Avis

Folkeparken fik et løft: Byen har fået et dejligt åndehul her

Brædstrup Avis

Lokalsamfund søger butiksleder: Nim skal bruge en ny købmand

Brædstrup Avis

Otte lokale foreninger fik ekstra penge

Brædstrup Avis

Få dine planter helskindet gennem ferien

Brædstrup Avis

Fire års forarbejde er tæt på deadline: Tre nye byporte skal på plads før stor fest

Brædstrup Avis

Skolestart? Øv trafiksikkerhed allerede i sommerferien

Brædstrup Avis

Munter butiksejer: Vi spiller hinanden stærke i Brædstrup

Brædstrup Avis

Turbo på seniorerne: Ældre Sagen er oppe i omdrejninger igen, men der mangler hænder

Brædstrup Avis

Snart bliver første spadestik taget til en dyr udvidelse af genbrugsplads: Pas på kø og ventetid de kommende måneder

Brædstrup Avis

Fest i gaderne: Forvandlet midtby fejres med musik og togkørsel

Brædstrup Avis

Plante-paradis slår dørene op: Fuchsia-Peter varmer op til Fuchsiaens Dag

Brædstrup Avis

Vær strategisk og spar på din vandregning

Brædstrup Avis

Kendt Brædstrup-borger bliver ny formand for lokalrådet

Annonce