Annonce
Brædstrup Avis

Nyt revyhold: Pejsegården gør klar til ny omgang musik og fis

Skuespillerparret Mikkel Schrøder og Christine Astrid er velkendte navne i Pejseshowet. De er også med i Pejseshow 2021, hvor skuespiller og musiker Rasmus Krogsgaard er med for første gang. Arkivfoto: Morten Pape
Direktør Jytte Nygaard på Hotel Pejsegården tror på en helt normal revysæson, når Pejseshowet igen løber af stablen fra 3. september.

Brædstrup: Sidste år var Pejseshowet en af de få danske revyer, som fik mulighed for at spille foran et publikum, selvom der var corona-restriktioner. Dengang var der et loft på maksimalt 500 tilskuere pr. forestilling, men i år forventer direktøren for Hotel Pejsegården, at det bliver muligt at gennemføre en helt normal revysæson.

- Vi tror på, vi kan holde en helt normal revy i år. Vi kan sagtens klare restriktioner omkring afstand og hygiejne, og hvad der ellers er. Vi har jo også prøvet det før, så vi håber og tror på, at det bliver et fint show og efterår, siger Jytte Nygaard.

I de seneste mange år har den mandlige del af Pejseshowet bestået af Mikkel Schrøder Uldal og Gordon Kennedy, men i år har instruktør Mikkel Schrøder Uldal rystet posen. Det betyder, at årets Pejseshow bliver uden Gordon Kennedy, og så er revyholdet skåret ned til tre skuespillere. Revyholdet kommer således til at bestå af Mikkel Schrøder Uldal, Christine Astrid og Rasmus Krogsgaard.

Annonce

Erfaren revy-mand

40-årige Rasmus Krogsgaard er et stort navn i revy-sammenhænge. Han debuterede som 18-årig i 1998 i Dit og Dat-revyen og var herefter ansat på Teatret Bag Kroen i fire sæsoner. Rasmus Krogsgaard har medvirket i mere end 50 revyer i Sønderborg Sommerrevyen, Nykøbing Falster Revyen og Rottefælden, og i 2009 vandt han prisen som årets revykunstner, da han vandt Årets Dirch.


Vi tror på, vi kan holde en helt normal revy i år. Vi kan sagtens klare restriktioner omkring afstand og hygiejne, og hvad der ellers er. Vi har jo også prøvet det før.

Jytte Nygaard, direktør Hotel Pejsegården


Siden har han også vundet Årets Volmer i 2012, TV2 Charlie-prisen for årets parodi i 2014, årets revyforfatter i 2016 og TV2's "Året der gak"-prisen i 2019 og et hav af andre priser. Siden 2019 har Rasmus dannet kunstnerisk makkerpar med skuespilleren Vicki Berlin i duoen Småt Brændbart. En musikalsk og komisk forestilling, som turnerede i hele Danmark i efteråret 2021.

Rasmus Krogsgaard er en erfaren skuespiller, som har modtaget mange priser for sit talent inden for revy, underholdning og musik. Nu skal han optræde på Pejseshowet til efteråret. Pressefoto: Per Arnesen

Nu skal publikum i Pejseshowet prøve at stifte bekendtskab med musikeren og skuespilleren Rasmus Krogsgaard, som i øvrigt er nevø til den kendte pianist Henrik Krogsgaard.

- Ham kan folk godt glæde sig til at opleve. Han er branddygtig til revy, men ellers kender folk ham måske fra tv, fordi han også har deltaget i flere tv-produktioner. Jeg tror, han vil være et frisk pust til revyen, siger Jytte Nygaard.

Årets Pejseshow løber over scenen i Teatersalen hver fredag og lørdag fra fredag 3. september til lørdag 13. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Nye bænke i tennisklubben

Erhverv

Brygger Olsen besøger Fru Skov

Brædstrup Avis

Ingen kemi i Ring Sø

Erhverv

VVS-firma har fået en el-afdeling

Brædstrup Avis

Havekredsen rykker ud

Annonce