Annonce
Dalum Hjallese Avis

Hemmeligt besøg: Rocking Ghost dukkede op på Carlslund

Der blev svunget med både guitarer og hofter, da Rocking Ghost blev optaget på film på Restaurant Carlslund i sidste uge. Foto: Kurt Rasmussen
Gæsterne på Restaurant Carlslund fik sig en overraskelse, da der pludselig blev filmet og spillet tressermusik sidste torsdag
Annonce

Fruens Bøge: Æggekagen og snapsen var nær endt i den gale hals hos nogle af de spisende gæster, da pigtrådsmusikken uden forvarsel drønede ud af det store telt på plænen ved siden af Restaurant Carlslund i torsdags.

Med numre som 'Oh, oh what a kiss', og 'Belinda' blev Rocking Ghost Danmarks- og en smule verdenskendte i tresserne, og efter nogle enkelte pauser og udskiftninger er bandet atter blevet samlet og turnerer land og rige rundt - når der ikke lige er corona-regler, der gør det umuligt.

- Vi har fået aflyst en masse koncerter det seneste halve år, siger forsangeren, John Andersen, og fortæller, at de ofte giver koncert på Fyn og har et særdeles godt kendskab til Carlslund og deres berømte æggekage.

- Det er jo altid en fornøjelse at kommer på besøg på Carlslund, og da vi blev inviteret af Nynne (alias Annette Qvick, red) til at deltage i et velgørenhedsprojekt for udsatte børn og unge, kunne vi ikke sige nej, så vi startede vores turbus op og tog turen fra København for at være med i dag, siger John Andersen, som får et venligt klap på skulderen af Anette Qvick.

John Andersen var ikke i tvivl, da Nynne spurgte ham, om han sammen med sit band ville byde ind med en koncert til velgørenhedsprojektet. - Når det drejer sig om at hjælpe børn, kan man jo ikke sige nej, lyder det fra Rocking Ghost's forsanger. Foto: Kurt Rasmussen

Den odenseanske sangerinde som er bedre kendt under navnet Nynne, har gennem flere uger samlet videomateriale sammen til et tv-show, som efter planen skal vise i Fynbo-tv til efteråret.

- Koncerten med Rocking Ghost er blot et af flere musikindslag, der vil blive vist under tv-showet, og der vil også være interviews med de forskellige musikere og bands, der deltager, siger initiativtageren til velgørenhedsprojektet.

Hun kan endnu ikke meddele den nøjagtige dato for showet, for det vil tage tid at redigere de mange indslag, hun har samlet sammen.

- Men det er noget, der er værd at vente på, lover Annette Qvick, der håber at kunne indsamle en god sum penge til de tre foreninger, Astma og allergiforeningen, Knæk Cancer og Strong by Nature, der alle har fokus på børn og unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Dalum Hjallese Avis

Højbys haller er overbelagte: - Det er jo ikke meningen, at vi skal sende børnene til Rolfsted en kold decemberaften

Annonce