Hollandske metoder finder vej til ældreplejen

Ikast/Brande: Mange følger med i et nyt ældrepleje-projekt, som Ikast-Brande Kommune har sat gang i. Med den socialøkonomiske virksomhed Lokalpleje Danmark som leverandør af primært sygepleje til 60 borgere i Engesvang og Bording er et pilotprojekt på to år og seks måneders varighed blevet startet.

Lokalpleje Danmark tager udgangspunkt i de metoder, der er udviklet af den hollandske nonprofit-organisation Buurtzorg.

Ordet Buurtzorg kan oversættes med "kvarters-omsorg", da plejen udføres af små selvorganiserende hold, der arbejder i et geografisk begrænset område. Og det handler meget om at få tingene til at fungere efter en struktur, hvor der ikke er så mange forskellige skiftende medarbejdere omkring de enkelte ældre.

- Vores hold er sammensat af fire sygeplejersker og to social- og sundhedsassistenter - erfarne folk, der har mellem 10 og 20 års erfaring. Noget af det nye er, at det er medarbejderne selv, der leder og fordeler arbejdet. De lægger selv deres vagtplaner og organiserer deres arbejde selv, fortæller Bjørn Kassøe Andersen, der er direktør for Lokalpleje Danmark.

Ved at begrænse antallet af den mængde medarbejdere, der kommer på besøg og yder pleje hos de ældre, bliver det lettere at sikre kontinuiteten i plejen, understreger han.

- Der går jo noget tabt, når stafetten skal gives videre for mange gange, siger Bjørn Kassøe Andersen.

Lige nu, hvor der stadig er corona-virus i landet, er det også en fordel, at der ikke er så mange skiftende medarbejdere omkring de ældre, understreger han.

Lokalpleje Danmark har slået sig ned i den gamle stationsbygning i Bording og sendte sine medarbejdere i marken den 2. juni, så det hele er ret nyt.

- Starten er gået så godt, som vi kunne håbe. Der har selvfølgelig været udfordringer. Blandt andet har vi haft noget drilleri med it-udstyr, tilføjer han.

Tiden vil vise, hvordan de nye metoder slår an. I Holland er der nu omkring 1000 hold, der arbejder efter Buurtzorg-metoderne, og modellen er også kommet til Sverige og Tyskland.

- Hvis interessen er der i Danmark, vil Buurtzorg-modellen kunne blive udbredt. Det vil være op til Ikast-Brande Kommunes politikere, om de ønsker det udbredt til de øvrige dele af kommunen, lyder det fra Bjørn Kassøe Andersen, der selv bor i Nørre Snede.

- Vi har fået forespørgsler fra andre kommuner, og kommunale udviklingskonsulenter har ringet til os. Det nationale forskningscenter for velfærd, VIVE, har også interesseret sig for projektet. Men nu skal vi lige lande på fødderne. Hele opstarten blev jo forsinket i halvanden måned på grund af corona-nedlukningen, siger Bjørn Kassøe Andersen.

Bjørn Kassøe Andersen har bidt mærke i, at projektet er blevet mødt med kritiske indlæg fra den socialdemokratiske formand for kommunens sundheds- og omsorgsudvalg.

- Det er jo nok "liberaliserings-spøgelset", der rumler, men man skal bide mærke i, at vi er en selvejende organisation med et almennnyttigt formål, og vi har et åbent samarbejde med kommunen, siger han.

Bjørn Kassøe Andersen har selv været en af drivkræfterne i det nye projekt.

I bogen "Fremtidens Organisation", som Kassøe Andersens forlag udgav, skriver den belgiske ledelsesrådgiver Frederic Laloux om selvledelse med selvstyrende teams og et formål fremfor kun bundlinje.

- Netop Buurtzorg-modellen fyldte mest i bogen, og da jeg er gift med en social- og sundhedsassistent, blev jeg nysgerrig, fortæller Bjørn Kassøe Andersen.

Det endte med, at han sammen med sin hustru tog til Holland og studerede Buurtzorg-modellen, og med støtte fra en forsøgspulje i Ikast-Brande Kommune kunne han i 2018 skrive en rapport om Buurtzorg. Den rapport blev politisk behandlet og vakte interesse i kommunen. Sideløbende viste det sig, at en gruppe initiativtagere, herunder sygeplejersker, fra Silkeborg også var interesserede i Buurtzorg-modellen, og sammen kom de til at udgøre det hold, der har etableret Lokalpleje Danmark blev dannet med udgangspunkt i de hollandske metoder.