Annonce
Elbobladet

Øde gader: Julefreden har indfundet sig i Fredericias midtby

28. december plejer at være en travl dag i byens butikker. Men ikke i år. Foto: Peter Friis Autzen
Nogle af de tvangslukkede butikker rydder op og gør rent. Imens pakkes jule-byen ned efter et usædvanlig tætpakket juleprogram.
Annonce

Fredericia: Dagene mellem jul og nytår plejer at være travle i Fredericias butikker. Men i år er der ikke nødvendigt at forholde sig til afstandskrav. Midtbyen, der på denne dag plejer at genlyde af liv, er usædvanlig stille og næsten hel mennesketom.

Corona-restriktioner har pålagt næsten alle butikker at holde lukket. I nogle af de lukkede butikkerne er der dog liv.

- Her hos os er vi alle på arbejde. Vi holder store-oprydningsdag, siger Ole Mortensen, der er indehaver af tøjbutikken Miami på Rådhuspladsen og desuden er formand for butikkernes forening, Fredericia Shopping.


Nogle af de ekstra ting, vi har haft i juleprogrammet i år, har været så gode, at vi helt klart skal gentage dem næste år.

Ole Mortensen, Fredericia Shopping


Han ved ikke, hvor mange af byens butikker der bruger de tvungne lukkedage til at få indhentet lidt forsømte opgaver. Men der er liv i en håndfuld eller to af de lukkede butikker i midtbyen. Nogle rydder op, andre gør status, flytter rundt på udstillingen eller maler.

- Nogle få kunder har været henne og tage i døren. Måske har de glemt, at vi skal holde lukket i disse dage, eller også har de bemærket, at vi er her - og har så troet, at vi holdt åbent, siger Ole Mortensen, der ærgrer sig over at skulle holde lukket på nogle af årets gode omsætnings-dage.

Annonce

Julen vender tilbage

Årets juleprogram i Fredericia har været helt særligt. Der har været skruet op for både udsmykning og aktiviteter.

Programmet har været fyldt med utallige oplevelser - især af de små slags, som ikke forsamlede for mange mennesker ad gangen. Men de små oplevelser har til gengæld været så mange, at man næsten ikke kunne undgå at løbe ind i en julemand, et nisseorkester, en vinkende julegris, et dukketeater eller en hyggelig julehytte, hvis man gik en tur i byen.

- Det har været et fantastisk juleprogram. Og der er helt klart noget af det, vi skal tage med i fremtidige juleprogrammer, siger Ole Mortensen.

På grund af forsamlingsloftet har mange af juleaktiviteterne været spredt ud på flere torve og gader i midtbyen end normalt. Og effekten har været god.

- Vi har fået mange positive kommentarer. Både fra lokale og fra tilrejsende, siger Ole Mortensen.

De mange julehytter rundt om i midtbyen - her er det Ryes Plads - klappes sammen og køres på lager indtil næste år. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Skarp pris på Sorento plug-in

Elbobladet

Præstens klumme: Kan den byttes?

Elbobladet

Ugens hund: Rosa jager æbler

Elbobladet

Naturen lige nu: Uglekasser skal op

Annonce