Annonce
Elbobladet

Bare rolig skovsvin, bedstefar rydder op: Olaf samler affald i skoven

Olaf Christensen fra Østerby går hver dag en tur i Treldeskoven, hvor han samler affald ind efter skovsvin. Det har han gjort siden 1970'erne. Foto: Peter Friis Autzen
I 47 år har Olaf Christensen samlet affald på sine skovture. Han bliver aldrig færdig.
Annonce

Trelde: - Nej, jeg er ikke en sur, gammel mand. Jeg kan bare godt lide at gå en tur i skoven, og så samler jeg det affald op, jeg finder. Hvorfor skulle jeg lade det svineri ligge?

Olaf Christensen smiler og ser ud til at mene det: Han er ikke en gnaven type, men han vil helst ikke have affald i "sin" skov. Så derfor går han hver dag en lang tur i Treldeskoven. Både for at nyde turen og for at samle affald. Det har han gjort siden 1970'erne. Og han er aldrig kommet tomhændet hjem. Ikke én gang.

Bliver der mere eller mindre skovsvineri i skoven?

- Mere. Det er der ingen tvivl om. Desværre. Jeg forstår ikke, at nogen kan være så ligeglad, siger Olaf og tager en grøn affaldspose frem.

Der står Vejle Kommune på posen. Posen stammer fra en rulle, han fandt på p-pladsen ved Treldeskoven.


På solskinsdage går flere mennesker i skoven. Så kan jeg altid samle ekstra meget affald dagen efter.

Olaf Christensen


ElboBladet mødes med Olaf klokken 6:30 onsdag morgen. På p-pladsen holder enkelte autocampere og en tysk personbil med campingvogn. Campisterne sover, og vi er alene.

Det er en fryd af en morgen. Skoven er stadig våd efter nattens regn. Himlen er blå, og her er så stille, at man tydeligt kan høre lyden af timegamle regndråber, der efter et ophold på bøgeblade får overbalance og falder ned gennem skovens lag. Og river andre dråber med sig på vejen ned.

- Tidligere gik jeg i skoven op ad formiddagen. Men så kom coronaen, og pludselig skulle alle børnehaver og skoleklasser i skoven. Det er jo skønt. Men for at få lidt mere ro, begyndte jeg at tage af sted tidligt om morgenen, hvor jeg har skoven mere for mig selv. Det er dejligt. Så tager hjem og spiser morgenmad bagefter, siger Olaf, der bor i Østerby, godt fire kilometer herfra.

Annonce

Tabt eller smidt?

Hans ture rundt i skoven er typisk på tre-fire kilometer. Selvom den 77-årige tidligere læderhandler er godt gående, har sin vandrestok fra Schweiz med. Mest for en sikkerheds skyld for det det tilfælde, at han falder og slår sig.

- Men jeg spiser både kalkpiller, fiskeolietabletter og alt muligt andet. Så jeg skal nok holde til det - også hvis jeg falder, siger Olaf.

Hans radar kører konstant, mens han går gennem skoven. Alle kvadratmeter foran ham scannes og overvåges. Dels på stien og dels lige omkring stien.

Det er ikke let at få øjenkontakt med Olaf. Enten scanner han efter affald, eller også vandrer blikket rundt i skoven og omgivelserne. Han suger skov-oplevelsen til sig.

Mange har spurgt Olaf, om ikke han vil have en grabber, så han kan samle affald uden gå ned i knæ. Men for motionens skyld holder han fast i at bukke sig ned hver gang. Foto: Peter Friis Autzen

- Jeg nyder mine skovture. Det er jo faktisk derfor jeg går mine ture: Jeg kan ikke undvære skoven. Men når nu jeg er her, kan jeg jo ligeså godt samle det affald, skovsvin har efterladt her.

Tror du, at affaldet er tabt eller smidt?

- Smidt. Helt klart. Man taber ikke en øldåse, når man har drukket den ude i skoven. Eller taber sit cigaretskod. Jeg har også set hundeejere, der samler lorten op i en pose, fordi de ved, at jeg kan se dem. Så smider de posen, når de tror, at jeg ikke længere kan se dem. Ærgerligt, for lorten forsvinder på kun 14 dage, mens posen ligger her i 150 år. Det er for dumt, siger Olaf.

Annonce

Konfetti og fest-rester

For nylig havde Olaf gang i et projekt, der krævede mere stædighed end normalt.

Et sted helt ude ved skrænten havde nogen skudt konfetti-bomber af med plastikstrimler og flag. Uden at rydde op efter sig.

- Der lå flag og glimmer overalt. Mange hundrede små stumper. Jeg brugte to dage nede på knæ for at samle det op. Og jeg finder stadig de små, skinnende stumper i området. Det er ærgerligt, og mine knæ var ømme længe efter, siger Olaf.

Vi kommer forbi de populære shelters i skoven. Der har været fest i aftes, og der står sække med affald, en ødelagt festivalstol og andet skrald i området. Festdeltagerne snorker inde i shelterne.

Skraldespandene får lige et tryk med stokken, så der er plads til mere affald. På den måde sørger Olaf for, at der ingen undskyldning er for skovsvineri. Foto: Peter Friis Autzen

Synet bringer ikke Olaf op i det røde felt.

- Mange gange rydder folk jo op efter sig selv. Det gør dem her nok også. Men nogle gange gør de ikke. På det sidste har mange studenterfester været holdt her. Og dét har ikke altid været kønt, siger Olaf.

Nogle gange samler han så meget affald, at han har brug for en ekstra pose. Eller sække, hvis en flok festaber er taget hjem som skovsvin.

Når mængderne er så store, kontakter Olaf skovløberen eller den lokale naturvejleder og fortæller, hvor han har sat sækken.

Annonce

Dyreliv, fly og skibe

De daglige skovture byder på mange fornøjelser.

- Egernet er vendt tilbage hertil, har jeg set. Og jeg har set en hornugle med det kæmpe store vingefang. Og dér står et rådyr, siger Olaf og peger med sin schweizer-stok.

For nylig mødte han en stor stålorm. Og han har set skrænterne på Trelde synke sammen. Både ved at revnerne i jorden vokser dag for dag, og ved at overvære selve sammenskredet, som altid sker i en rolig og stille bevægelse.

- Træet stod op under hele turen ned ad skrænten. Først da det ramte stranden, væltede det fremover og ud i vandet, siger Olaf, som har noteret sig, at der er sket flere skred i år end normalt. Flere steder er gamle stier forsvundet ned ad skrænten med det forræderiske, klistrede Lillebælt-ler.

Dagens høst omfatter blandt andet cigaretskodder, snustobak, sjov tobak, slikpapir, konfetti og ispinde. Foto: Peter Friis Autzen

Olaf går ikke den samme rute hver dag. Men ét sted er næsten altid med på ruten: En stille pause på bænken ved et bord helt ude ved skrænten.

- Her sidder jeg og nyder livet. Og så holder jeg øje med, hvilke skibe, der ligger for svaj, og hvilke fly, der flyver over her. Jeg har en app til den slags, siger han.

På den sidste del af dagens rute kommer vi forbi den gamle iskiosk ved Trelde Næs-stranden, hvor der i dag er naturformidlingscenter. Olaf tjekker lige skraldespandene.

De, der bortskaffer affald korrekt, skal jo ikke møde en overfyldt skraldespand. Så med sin stok stamper han affaldet ned i bunden. Så er der plads til endnu en dags ration.

Tilbage på p-pladsen efter dagens sidste høst af cigaretskodder og slikpapir. Smartphonen viser, at vi har gået 5,1 kilometer. Det er ikke en distance, der er værd at snakke om, synes Olaf.

Nu skal han hjem til sin morgenkaffe. Men først ryger den grønne pose i skraldespanden.


Jeg ved ikke, om jeg gør nogen ret stor forskel for klimaet og miljøet. Men skoven ville se farlig ud, hvis alt det, jeg har samlet ind, stadig lå her.

Olaf Christensen


Der har været fest ved skovens shelters. Olaf regner med, at gæsterne rydder op efter sig - det gør de fleste, men ikke alle. Foto: Peter Friis Autzen
Sidste del af turen går langs stranden, hen forbi det gamle ishus og tilbage til parkeringspladsen. Olaf holder et godt tempo og holder samtidig godt øje med stien og omgivelserne. Foto: Peter Friis Autzen
Uden for Olafs rækkevidde, nede ad skrænten, ligger et par underbukser efterladt. Et skovsvin er tilsyneladende "gået commando". Foto: Peter Friis Autzen
Plastik-konfetti i skovbunden har spredt sig i et større område. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Frokostjazz i Tøjhuset

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Suzuki hælder mere udstyr i Swift

Elbobladet

i30 til under 200.000 kroner

Elbobladet

Ivan og den etbenede hane

Elbobladet

Hundeposer holder Bambi væk

Annonce