Annonce
Elbobladet

Butikstorv har fået nyt pizzeria: Ejer brænder for Erritsø og at arbejde

En måneds tid efter, at Kaneshkumar Vadivelu slog dørene op for Erritsø Pizza & Grill, er hovedpersonen stadig henrykt for sin nye arbejdsplads. Foto: Nana Hanghøj Johansen
For en måned siden åbnede Kaneshkumar Vadivelu spisestedet Erritsø Pizza og Grill. Han håber på at skabe et fremtidigt samlingspunkt borgerne i Erritsø med pizza, en kold øl og masser af godt humør.
Annonce

Erritsø: - Jeg er glad for at være kommet til Erritsø igen, for jeg har savnet byen og dens folk, siger Kaneshkumar Vadivelu.

I knap toethalvt år har han drevet spisestedet Café Nira i hjembyen Middelfart, men nu er han vendt tilbage til Erritsø, hvor han har cirka 17 års erfaring med den runde, italienske specialitet samt andre grill- og pastaretter.

Kaneshkumar Vadivelu er en travl mand. Foruden at drive et spisested arbejder han i dagtimerne på et bryggeri i Assens. Foto: Nana Hanghøj Johansen

15. januar åbnede han Erritsø Pizza & Grill ved torvet på Erritsø Bygade, og den første måneds tid har budt på mange gode oplevelser for såvel Erritsøs nye pizzamand som kunderne, fortæller Kaneshkumar Vadivelu.

- Erritsø er en dejlig by, og selvom jeg har været i flere byer, må jeg sige, at Erritsø, Snoghøj og Sanddal alligevel betyder noget særligt for mig, siger han.

Annonce

Samlingspunkt

Humøret er højt hos Kaneshkumar Vadivelu, der oplyser, at han har brugt i omegnen af et halvt år på at renovere ejendommen, han har lejet, så den kan bruges til pizzeria.


Jeg ser frem til at stille stole og borde op udenfor, så folk kan mødes over en kold Tuborg eller en varm kop kaffe og sandwich. Erritsø mangler et mødested, så det håber jeg, at kunne skabe.

Kaneshkumar Vadivelu, indehaver af Erritsø Pizza & Grill


Planen er dog, at spisestedet skal være mere end blot takeaway, når myndighederne tillader det.

- Vi har lavet en lille restaurant med plads til 20 mennesker, så jeg glæder mig, til at vi igen kan samles, siger Kaneshkumar Vadivelu, der samtidig krydser fingre for godt vejr i sommerhalvåret

Erritsø mangler et mødested til eksempelvis varme dage om sommeren, mener Kaneshkumar Vadivelu. Det håber han at kunne skabe med Erritsø Pizza & Grill. Foto: Nana Hanghøj Johansen

- Jeg ser frem til at stille stole og borde op udenfor, så folk kan mødes over en kold Tuborg eller en varm kop kaffe og sandwich. Erritsø mangler et mødested, så det håber jeg, at kunne skabe, siger restaurantejeren.

Annonce

Brænder for arbejde

Erritsø Pizza & Grill holder åbent klokken 16-21 mandag-torsdag og 16-21.30 fredag-søndag.

Foruden Kaneshkumar Vadivelu er der fem ansatte i pizzeriaet. Som oftest vil man dog kunne møde pizzamanden selv. Til trods for, at han i dagtimerne arbejder på Bryggeriet Vestfyen i Assens, nyder han aftentimerne i pizzeriaet - gerne i godt selskab af de lokale i Erritsø.

- Jeg dur ikke til at komme hjem klokken 16 for at sidde i en sofa og holde fri. Vi skal bruge vores timer, som vi har lyst, men det, jeg nyder mest, er at gå på arbejde. Det gør mig glad i hverdagen, siger Kaneshkumar Vadivelu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

DS udfordrer tyskerne

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny butik på vej på Vejlevej: - Vi er vilde med varer, der bare er bedre

Elbobladet

De kridtede sko er klar i startblokken: Sådan forbereder de lokale butikker sig til at genåbne

Elbobladet

Fem planter der giver pangfarver i haven

Elbobladet

Sympatisk Hyundai i20

Elbobladet

Se fotos: Solopgang ved Lillebælt

Elbobladet

Renault vækker kultbil til live

Elbobladet

Tantes Have afventer spændt genåbning: - Så snart vi ved noget, kan vi sige 'go' til en masse

Annonce