Annonce
Elbobladet

Dødstrusler, vold og stress lagde Søren ned i halvandet år

Søren Haastrup har været helt, helt nede med stress efter hundredvis af trusler og overfald på sin tidligere arbejdsplads Nu er han endelig ved at rejse sig igen - men det er med en større forsigtighed med hensyn til at presse sig selv og andre. Foto: Peter Friis Autzen
Han prøvede at være stærk, men knækkede til sidst. Først halvandet år senere er Søren Haastrup nu ved at rejse sig op igen.

Fredericia: - Jeg ved, hvor du bor. Og jeg kommer. Så slår jeg dig ihjel.

Drengen peger vredt på Søren. Drengen er ni år og går i tredje klasse. Han er en af de fire drenge, Søren Haastrup fra Fredericia og to andre voksne har ansvaret for på en specialskole i Esbjerg.

Ordene får på én gang blodet til fryse og hjertet til at banke. Søren har oplevet den slags utallige gange før, men rutinen gør ham ikke stærk. Tværtimod er han ved at være slidt ned.

Daglige overfald, trusler og verbale angreb har presset ham hen mod en afgrund, som nu er tættere på, end han selv tror. Oftere og oftere må han fortrække til skolens toiletter for at lade tårerne få frit løb, uden at andre ser det.


Jeg har ikke tal for, hvor mange gange jeg har ligget i fosterstilling og grædt.

Søren Haastrup


Det endelige skub ud over kanten kommer, da Søren er vidne til, at en dreng bevæbnet med en stor kæp overfalder en af hans kolleger - uden at Søren er i stand til at forhindre det.

Dagen efter - den sidste arbejdsdag inden sommerferien 2019 - melder Søren sig syg. Hans læge er forfærdet over hans tilstand og sender ham i psykologbehandling efter samme ordning som terrorofre.

- Det er lidt over halvandet år siden nu. Det går meget bedre, men jeg kommer til at skulle passe på mig selv resten af mit liv, siger Søren, der har været igennem et brutalt stressforløb med både psykiske og fysiske smerter.

Annonce

Svedbad hver nat

Søren havde selv opsøgt arbejdet med de udfordrede drenge i Esbjerg. Fordi han havde en evne til at nå ind til mennesker, andre professionelle ikke kunne nå ind til. Men i Esbjerg lykkedes det ikke.

- Det var nytteløst med de drenge. De ødelagde vores møbler og inventaret. Og de var voldelige. Jeg bærer ikke nag: De var tilknytnings-udfordrede og havde også mange andre problemer. Det er synd for dem og deres familier, og jeg håber, at det finder ud af det, siger Søren.

Griber ind i alt

Stress-forløb som det, Søren Haastrup har gennemlevet, griber ind i stort set alle dele af livet.

- Da det var værst, kunne jeg ingenting: Jeg kunne ikke læse, jeg kunne ikke høre musik, jeg kunne ikke sove, jeg kunne ikke lave mad, og jeg kunne ikke bevæge mig ret godt. Jeg havde stærke, fysiske smerter i ryggen og benene - dels efter slag og spark og dels som følge af nervebelastningen. Jeg havde uro i kroppen og var altid i alarmberedskab, som havde jeg været i krig - for eksempel kunne et råbende barn på en legeplads få mig til at fare sammen. Jeg havde meget let til tårer og var alt for påvirkelig i forhold til dårlig stemning. Livslysten forsvandt ikke, men det var slet ikke sjovt, siger han, som undervejs mønstrede al sin reducerede styrke for at være nærværende for sin søn, der er på alder med nogle af drengene i Esbjerg.

I dag går det meget bedre. Men problemerne er ikke ovre - og forsvinder næppe nogensinde helt.

- Lægen, psykologen og sagsbehandlerne siger, at det formentlig vil påvirke mig resten af livet. Men nu er det i det mindste ikke længere en konstant belastning, siger Søren.

En af hans metoder til at håndtere stressen er at gå ture. Mange ture og meget lange ture på 10, 20, 30 kilometer eller mere. Nogle gange flere dage i træk. I begyndelsen, hvor han også var fysisk svækket, var turene megget korte - nogle gange bare rundt om blokken. Men gradvist kunne han trappe op og få mere og mere ud af turene.

Her på siden kan du også læse om lektor Sus Sola Corazon fra Københavns Universitet. Hun forsker i sammenhængen mellem natur og sundhed - og sætter ord på, hvorfor naturen virker bedre mod stress, end tv'et og  mobilen gør.

Først efter halvandet års sygemelding vendte han tilbage til arbejdsmarkedet. Det var umiddelbart efter nytår i år, hvor han tiltrådte et vikariat i en friluftsbørnehave i Kolding.

- På grund af corona har der ikke været så mange børn at passe. Det har været stille og roligt. Det er en fantastisk glæde at være der. Men også hårdt. Jeg er træt og sover godt om natten, siger han og lægger med et smil tryk på ordet "godt".

Det er nemlig ingen selvfølge at sove godt. Det ved Søren af personlig erfaring.

I den tid, hvor han hver eneste dag blev overfuset, truet og overfaldet på sit arbejde, sov han dårligt.

- Hver nat vågnede jeg badet i sved, siger han og ryster lidt på hovedet af sig selv.

- Jeg burde have sagt fra meget, meget tidligere.

Annonce

Fosterstilling i skoven

Da først Søren sygemeldte sig, indså han, hvor knækket han var. Og det var hårdt.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har ligget i fosterstilling og grædt. Også når jeg var ude at gå - og det har jeg gjort meget. For eksempel kunne lyden af en forbipasserende cykel eller en råbende dreng i skoven udløse noget i mig. Så sad jeg i fosterstilling og græd. Men hvis jeg så, at nogen nærmede sig, rejste jeg mig og lod som ingenting, siger han.


Han "dolkede" mig i ryggen med en kridt-dispenser og sagde "jeg ville ønske, at det var en kniv".

Søren Haastrup


Ingen har lyst til at skilte med deres sårbarhed. Men Søren har indset, at det heller ikke nytter noget at skjule den. Det er også derfor, han har valgt at fortælle sin historie her i ElboBladet.

- Det hjælper, at andre kender historien. Så forstår de også bedre, hvis jeg en gang imellem trækker mig eller melder afbud til noget, siger han og tilføjer:

- Stress må ikke være et tabu. Men på mange måder er det et tabu. Men det skal være tilladt at stå ved sin svaghed. Jeg har i hvert fald valgt at stå ved min, siger han.

Og dét er jo også en slags styrke.

I lejligheden i Fredericia har Søren haft tid til at bearbejde sin sygdom og situation. Og en kop kaffe går man jo aldrig galt i byen af. Søren er far til Magne på ni, som han har på en 7/7-ordning med Magnes mor. Foto: Peter Friis Autzen
Resten af livet skal Søren passe på sig selv i forhold til stress. Men han er nu tilbage på arbejde efter halvanden års sygdom. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Større batteri i A6 plug-in

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Elbobladet

100.000 kroner til ny kampagne: Tag trygt til Fredericia med dankortet

Annonce